Forskel mellem versioner af "Bystævne"

309 bytes fjernet ,  for 10 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Kategori)
Et '''bystævne''' var en samling af [[landsby]]ens gårdmænd.
 
Når oldermanden blæste én gang i [[byhorn|byhornet]] og havde fattetfattede [[oldermandsstav|oldermandsstaven]] med de mange hak, der markerede tvister og aftaler mellem byens "gårdmænd", samledes mande til stævne. Dog, blæsteBlæste han to gange, var det tegn på ildløs, og alle skulle hjælpe til med at slukke branden, der kunne være katastrofal med de mange tætliggende gårde.
 
Samledes betød ikke nødvendigvis, at mande skulle sætte sig på kolde, hårde kampesten i en rundkredsrundt om et ege- eller lindetræ, som det oftelangt senere er afbildet,. De mensad snarere i en varm stue.
 
De mange afbildninger af den berømte rundkredsrundkredse af sten, som også ses i mange gamle landsbyer som fx [[Birkum]] eller [[Davinde]] på Fyn, er lidt af et falsum. Disse stenStenene er som regel stillet op 30-40 år efter Udskiftningen,- dvs en gang i attenhundredetallet, som- et til minde om en svunden tid og det hyggelige fællesskab, som mange savnede. (Kilde: Porsmose: Danske Landsbyer,)
 
Den omtalte anpartAnpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom normalt kun gårdmændene eller ''granderne'', uanset om de var ejere eller [[fæster]]e, ligesom de var de eneste,. derDe kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse.
 
Uden for fællesskabet, men underkastet dettesdets beslutninger, stod de jordløse landsbyboere: husmænd, [[inderste]]r, tjenestefolk, [[aftægt]]sfolk, fattige, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29</ref>.
 
Ordningen med vider og vedtægter og bystævne indebar, at landsbyernes beboere så vidt muligt kunneskulle løse indre tvister uden nogen indblanding fra hverken domstole eller andre myndigheder. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme folk straffe, hvis de havde overtrådt samfundets love eller landsbyens skrevne eller uskrevne regler, oftest som [[bøde]]r i form af [[øl]]<ref>Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49</ref>.
 
== Noter ==
Anonym bruger