Johan de Witt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 4:
Johan de Witt blev født i [[Dordrecht]], og han var søn af Jacob de Witt, Borgmester i byen. Han studerede i [[Leyden]] og blev en dygtig jurist, sprogmand og matematiker. [[1650]] blev han [[pensionær (titel)|pensionær]] for Dordrecht og var en af de ledende hollandske afsendinge på den store forsamling i [[Haag]] [[1651]], hvor provinsen Hollands forrang over de andre stater i [[Forenede Nederlande|Unionen]] blev fastslået, mens det tillige bestemtes, at der foreløbig ikke måtte vælges nogen ny [[statholder]] i den afdøde [[Vilhelm 2. af Oranien|Vilhelm II]]s sted.
Da Holland og Cornelis de Graeff således var den rådende stat i unionen, blev Witt, idet han [[1653]] blev rådspensionær for provinsen, dermed Nederlandenes styrer. Forholdene var vanskelige, det gjaldt om at hævde sø- og handelsvælden både over for [[England]] og [[Frankrig]], hvor [[Jean-Baptiste Colbert]] blev minister. I [[Første engelsk-hollandske krig|søkrigen mod England]] [[1652]]—[[1654|54]] bukkede Holland under. Det skyldtes Witts og Graeffs dygtighed, at freden dog blev tålelig. Han fik staterne til at finde sig i [[Oliver Cromwell]]s fordring om, at [[Stuart (slægt)|Stuarternes]] slægtninge, [[Oranien|Oranierne]], aldrig måtte beklæde nogen civil eller militær post i provinsen Holland (Eksklusionsakten).
Efter freden ophjalp Witt Unionens økonomiske forhold, renten af statsgælden nedsattes fra 5% til 4%, så at der årlig kunne afdrages på gælden. Handelen gik atter frem. Fred sluttedes med [[Portugal]], hvorved Nederlandene fik [[Celebes]] og [[Ceylon]].
Også det af [[Karl 10. Gustav af Sverige]] truede [[Østersøen|Østersø]]herredømme forstod Witt og Graeff at bevare. [[1658]] sendte han [[Polen]] hjælp med flåden, og [[1659]] lod han [[Jacob van Wassenaer Obdam]] bringe [[Danmark]] undsætning under [[Københavns belejring]].
Atter truede fare fra England, hvor Stuarterne kom på tronen [[1660]], og [[Den anden engelsk-hollandske krig 1664-67|en stor søkrig med dette land]] førtes [[1664]]—[[1667|67]]. Her indlagde Witt sig igen megen fortjeneste af sit fædreland. Efter nederlaget ved [[Lowestoft]] førte han atter flåden i søen, og den raske overrumpling, som han under fredsunderhandlingerne lod [[Michiel de Ruyter|Ruyter]] foretage op ad [[Themsen]], bragte [[Freden i Breda]] i stand [[1667]]. De Witt, [[Gaspar Fagel]], [[Andries de Graeff]] og [[Gillis Valckenier]] indgået for at forhindre huset Oranien magt blev genoprettet foranledige [[Perpetual ediktet]] blev udstedt, hvoraf det fremgår, at kaptajnen generaldirektorat eller den almindelige Admiral i Nederlandene ikke kunne [[statholder]] for en provins.
| |||