Pilgrimsfærd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.5.2) (robot Tilføjer: sh:Hodočašće |
Nordfra (diskussion | bidrag) Om ordet "pilgrim". |
||
Linje 1:
En '''pilgrimsfærd''' (valfart) er en rejse, der foretages med et [[Religion|religiøst]] formål. Rejsen vil normalt omfatte besøg på et eller flere hellige steder. Både rejsens mål og form kan være underkastet forskellige religiøse forskrifter.
Ordet '''pilgrim''' kommer fra [[latin]] ''peregrini'' (= dem, der går mellom markerne), af ''per'' og ''agri'' (= [[ager]], mark). [[Romerriget|Romerne]] kaldte sig ''cives Romani'' (= borgere af [[Rom]]), mens alle andre kaldtes ''peregrini'', der bedst kan oversættes med "fremmede". I [[kristendommen]] fik ordet efterhånden en anden valør. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne - dagligliv i det romerske imperium'' (s. 25), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4</ref>
[[Antropolog]]erne Edith og [[Victor Turner]] beskriver pilgrimsfærd som et frivilligt og individuelt [[initiation]]sritual. Det skal rense den rejsende og bringe ham nærmere det guddommelige, gennem en rejse til et helligt sted, der er tæt forbundet med [[myte]]r, og hvor guddommelige begivenheder har og vil finde sted.<ref> Turner, Edith and Victor Turner. pp. 7-10</ref> Alle de elementer, der omgiver en pilgrimsrejse, har betydning. Hvad der sket på og efter hjemrejsen har for eksempel lige så stor betydning som på udrejsen. Det samme gælder de relaterede bygningskomplekser, ligesom tids-dimensioner, mytiske eller folkloristiske superstrukturer, såsom den litteratur, de legender el. lignende der knytter sig til et valfarststed.
De elementer, som gør helligdommen hellig, defineres af de tilrejsende. Det er dem, der giver helligdommen dens betydning, og den således får mening fra den kultur, hvor den besøgende kommer fra. Helligestedet skabes med andre ord derfor ud fra idéer den besøgende har bragt med sig, og dets karaktér defineres af dets brugere. <ref> Bowman, Glenn. pp. 98</ref>
== Pilgrimsfærd i kristendommen ==
:''Uddybende artikel: [[Kristen pilgrimsfærd i middelalderen]]''
Indenfor katolicismen bruges pilgrimsfærd som en bodshandling, og er derfor ikke i sig selv underlagt en fast [[liturgi]], men indgår et element i bodssakramentet. [[Kristen pilgrimsfærd i middelalderen|Pilgrimsfærd]] har alligevel siden [[middelalder]]en spillet en stor rolle. I [[højmiddelalder]]en var vejene fyldt med pilgrimme, og mange mennesker var på mindst en rejse i deres liv. <ref> Bernhard Hamilton. pp. 129</ref> Stedernes prominens var forskellige, men det mest betydningsfulde valfartsmål i hele middelalderen var [[Gravkirken]] i [[Jerusalem]], så [[Via Francigena|Rom]] og dernæst [[Santiago de Compostela]]. Steder som [[Canterbury]], [[Køln]] og [[Vézelay]] havde også stor betydning i hele den katolske verden, men overalt i Europa fandtes der pilgrimsmål af mere eller mindre lokal betydning. De mest kendte steder som Jerusalem og Compostela krævede en lang og besværlig rejse, medens andre som f.eks. den af [[Geoffrey Chaucer]] beskrevne rejse til Canterbury ikke stillede de store krav.
En vellykket valfart var en ny dåb og en mulighed for en ny start på livet, hvor man var renset for det tidligere livs synder. På en rejse til Jerusalem blev alle begivenheder og problemer indtolket i forståelsen af myten om [[Jesus]]’ [[Lidelseshistorien|lidelse og død]], og den rejsende kunne på denne måde opleve en personlig udfrielse gennem associationen med det guddommelige.
I dag foretager især katolikker pilgrimsfærd / valfarter til en række steder, som er knyttet til undergørende helgener, blandt de mest populære i vore dage er [[Žemaičių Kalvarija]], [[Einsiedeln]], [[Loreto]], [[Lourdes]],
I nutiden er pilgrimsvandring blevet almindelig også i evangelisk kristen sammenhæng. Der arrangeres pilgrimsvandringer til bl.a. [[Nidaros]] <ref>http://www.pilegrim.info/</ref> og [[Vadstena]], og langs [[hærvejen]] er der indrettet pilgrimsherberger.
== Pilgrimsfærd i Islam ==
| |||