Bispedømmet Durham

Bispedømmet Durham er et anglikansk, og tidligere katolsk bispedømme med sæde i Durham i det nordøstlige England.

Bispesædet blev først oprettet på Lindisfarne i 635, med territorium avgivet fra York ærkebispedømme. Efter at klosteret på Lindisfarne var blevet angrebet af vikinger blev det i 875 de facto opgivet, og i 879 blev et nyt bispedømme oprettet i Chester-le-Street som en fortsættelse af Lindisfarne, med samme territorium.

I 995 blev bispesædet flyttet til Durham, på grund af truslen fra vikinger mod Chester-le-Street.

Under normannerne fik biskopen af Durham værdslig magt, og styrede det traditionelle grevskab Durham som et palatinat. Biskoppen havde titlen "fyrstebiskop", med undtagelse af den første, Walcher, som havde titlen "jarlebiskop".

Den sidste katolske biskop, Cuthbert Tunstall, blev indsat i 1530 og fjernet fra embedet af Elisabeth I i juli 1559. Biskopen havde allerede i 1536 mistet sin værdslige magt, men Durham har også i dag en speciel status blandt de anglikanske bispedømmer i England. Biskopen af Durham regnes som højere i rang end alle andre biskoper i England, med undtagelse af ærkebiskoperne af York og Canterbury.

Det latinske navn er Diocesis Dunelmensis.