Forskel mellem versioner af "Cornelis de Graeff"

141 bytes fjernet ,  for 10 år siden
-/- , friherre af Zuid-Polsbroek, herre af Sloten, Amstelveen, Nieuwer-Amstel og Osdorp: Zuid-Polsbroek didn't have "friherre"s; nl:regent isn't da:regent
m (Tilføjet Kategori:Kunstsamlere (med hotcat))
(-/- , friherre af Zuid-Polsbroek, herre af Sloten, Amstelveen, Nieuwer-Amstel og Osdorp: Zuid-Polsbroek didn't have "friherre"s; nl:regent isn't da:regent)
[[Fil:Pieter Oosterhuis 004.jpg|thumb|Cornelis de Graeff af [[Artus Quellinus]] (1660)]]
'''Cornelis de Graeff''', friherre af Zuid-[[Polsbroek]], herre af [[Sloten]], [[Amstelveen]], [[Nieuwer-Amstel]] og [[Osdorp]] ([[15. oktober]] [[1599]] – [[4. maj]] [[1664]]) var en [[Holland (provins)|hollandsk]] [[aristokrat]] og [[politiker]] fra [[hollandske Guldalder]].
 
Cornelis de Graeff blev født i [[Amsterdam]], og han var søn af [[Jacob Dircksz de Graeff]], borgmester og regent i byen, og Aeltje Boelens Loen. En af hans brødre var [[Andries de Graeff]], hans søster Agneta de Graeff van Polsbroek (1603–1656) blev gift med [[Jan Bicker]], borgmester af Amsterdam. Deres datter [[Wendela Bicker]] blev gift med [[Johan de Witt]], [[rådspensionær]] for [[Holland (provins)|provinsen Holland]]. Cornelis de Graeff blev gift med Catharina Hooft (1618-1691); han efterfulgtes af sin sønner [[Pieter de Graeff]] og Jacob de Graeff (1642-1690). Cornelis de Graeff var [[regent]] og [[borgmester]] i [[Amsterdam]] fra 1643 til han døde af kopper i 1664. Han har også været [[delegeret]] af i [[Forenede Nederlande|de nederlanske generalstater]] fra 1645 til 1647. Han tilhørte det [[Republikanisme|republikanske]] parti på [[Andries Bicker]] og Johan de Witt, der stod i opposition af huset [[Oranien]].
 
Da Holland og Cornelis de Graeff således var den rådende stat i unionen, blev Johan de Witt, idet han 1653 blev rådspensionær for provinsen, dermed Nederlandenes styrer. I [[Første engelsk-hollandske krig|søkrigen mod England]] 1652—54 bukkede Holland under. Det skyldtes De Witts og De Graeffs dygtighed, at freden dog blev tålelig. Du fik staterne til at finde sig i [[Oliver Cromwell]]s fordring om, at [[Stuart (slægt)|Stuarternes]] slægtninge, [[Oranien|Oranierne]], aldrig måtte beklæde nogen civil eller militær post i provinsen Holland (Eksklusionsakten). Også det af [[Karl 10. Gustav af Sverige]] truede [[Østersøen|Østersø]]herredømme forstod De Witt og De Graeff at bevare. 1658 sendte han [[Polen]] hjælp med flåden, og 1659 lod han [[Jacob van Wassenaer Obdam]] bringe [[Danmark]] undsætning under [[Københavns belejring]]. Alt imens havde Cornelis de Graeff indadtil fremmet de republikanske bypatricieres magt og holdt det oranske parti nede. Hans politik i så henseende stod i nøje samklang med hans faders stilling over for huset Oranien. De Graeff vogtede da nøje på sit partis magt, om end han lod [[Vilhelm 3. af England|Vilhelm III]] kyndig og godt oplære.
70

redigeringer