Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse: Forskelle mellem versioner

'''Den nikæno-konstaninopolitanske trosbekendelse''' ([[latin|lat.]] ''Nicaeno-Constantinopolitanum''), også kendt under det kortere navn '''den nikænske trosbekendelse''' (lat. ''Nicaenum''), har sit navn efter kirkemøderne i [[Nikæa]] (åri [[325]]), hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i [[Konstantinopel]] (åri [[381]]), hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag.

: ''»Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, <br>himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.''

: ''Og på én Herre, Jesus Kristus, <br>Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider,<br> Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, <br>født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, <br>ved hvem alt er skabt, <br>som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød <br>ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, <br>som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet <br>og opstod på tredjedagen ifølge skrifterne <br>og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd <br>og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, <br>og der skal ikke være ende på hans rige.''

: ''Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse<br> og forventer de dødes opstandelse <br>og den kommende verdens liv.«''