Kanon (våben): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) stilret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 7:
Moderne kanoner findes især monteret på [[krigsskib]]e og [[kampvogn]]e, og til lands som [[antiluftskyts]]batterier.
==Historie==
[[Fil:Animated gun turret.gif|Animation af en kanon med automatisk lading|thumb|left]]
Kanonen begyndte at dukke op i [[Europa]] i [[1300-tallet]]. Opfindelsen af krudtet var en nødvendig forutsætning for udviklingen af kanoner. I Europa er der to personer, som tillægges æren for at have udviklet krudtet. Den britiske fransiskanermunk [[Roger Bacon]] ([[1214]]-[[1294]]) og den tyske fransiskanermunk [[Berthold Schwartz]] ([[1313]]–?). De første kanoner var stationære og store kanoner, som havde størst effekt ved at skræmme fjenden, og blev benyttet under [[belejringen af Metz]] i [[1324]]. Krudtet var da fortsat ustabilt og risikoen ved affyring var stor.
Det var imidlertid i [[Kina]], at krudtet oprindeligt blev opfundet. Dette var omkring [[850]] og der efter spredte det sig ved handel langs [[Silkevejen]]. Opfindelsen skete antageligt tilfældigt ved, at [[alkymist]]er søgte «eliksiren for udødelighed» ved at eksperimentere med blandt andet [[salpeter]]. Krudt blev først brugt militært i [[919]]. I [[1000-tallet]] blev [[bombe]]r konstruerede og skudt afsted fra [[katapult]]er. I [[1126]] blev den første kanon laved af bambus brugt mod invaderende stammer. Kineserne betragtede med tiden den primitive kanon som ubrugelig og gik i stedet over til mere traditionel krigsføring. I 1200-tallet spredte krudtet sig til araberne og der efter til europæerne. Araberne udviklede brugen af krudtet til krigsføring mod europæiske mål. Det var på denne tid, at Roger Bacon beskrev brugen af krudtet. I [[1326]] beordrede bystaten [[Firenze]] produktion af kanoner og kanonkugler, og inden [[1350]] var kanoner blvet almindelige.
En anden væsentlig grund til, at kanoner spredtes især i Europa, var den omfattende produktion af kirkeklokker i [[bronze]]. Dermed var den teknologiske videreføring til at modificere disse store klokker til kanonrør mindre.
Mindre kanoner blev ofte lavede af bronze eller jern, mens større skyts kunne blive bygget op af flere lag langsgående jernstænger, som blev holdt sammen med påkrympede ringe af [[smedejern]].
Til sidst tog bronzekanonerne over i det store og hele. De første producenter af kanoner var [[klokkestøber]]e, som havde kompetance og udstyr til at [[støbning|støbe]] store ting i bronze.
Fra slutningen af [[1700-tallet]] tog støbejernskanoner over. Fra slutningen af [[1870-tallet]] begyndte kanoner med bagladning at erstatte de med forladning. Fordelene ved bagladning var flere; det gav højere skudtakt, det gav bedre tætning mellem løb og [[projektil]] (og dermed højere udgangshastighed), og det forenklede brugen af [[rifle]]t løb (og dermed bedre præcision). Omtrent på samme tid blev støbejernet erstattet af smedet [[stål]].
[[Fil:Canon firing mvi 3662.ogg|thumb|right]]
| |||