Kanon (våben): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
m Bot: Kosmetiske ændringer
Linje 8:
Moderne kanoner findes især monteret på [[krigsskib]]e og [[kampvogn]]e, og til lands som [[antiluftskyts]]batterier.
 
== Historie ==
[[Fil:Animated gun turret.gif|Animation af en kanon med automatisk lading|thumb|left]]
 
Kanonen begyndte at dukke op i [[Europa]] i [[1300-tallet]]. Opfindelsen af krudtet var en nødvendig forutsætning for udviklingen af kanoner. I Europa er der to personer, som tillægges æren for at have udviklet krudtet. Den britiske fransiskanermunk [[Roger Bacon]] ([[1214]]-[[1294]]) og den tyske fransiskanermunk [[Berthold Schwartz]] ([[1313]]–?). De første kanoner var stationære og store kanoner, som havde størst effekt ved at skræmme fjenden, og blev benyttet under [[belejringen af Metz]] i [[1324]]. Krudtet var da fortsat ustabilt og risikoen ved affyring var stor.
 
Det var imidlertid i [[Kina]], at krudtet oprindeligt blev opfundet. Dette var omkring [[850]] og der efter spredte det sig ved handel langs [[Silkevejen]]. Opfindelsen skete antageligt tilfældigt ved, at [[alkymist]]er søgte «eliksiren for udødelighed» ved at eksperimentere med blandt andet [[salpeter]]. Krudt blev først brugt militært i [[919]]. I [[1000-tallet]] blev [[bombe]]r konstruerede og skudt afsted fra [[katapult]]er. I [[1126]] blev den første kanon laved af bambus brugt mod invaderende stammer. Kineserne betragtede med tiden den primitive kanon som ubrugelig og gik i stedet over til mere traditionel krigsføring. I 1200-tallet spredte krudtet sig til araberne og der efter til europæerne. Araberne udviklede brugen af krudtet til krigsføring mod europæiske mål. Det var på denne tid, at Roger Bacon beskrev brugen af krudtet. I [[1326]] beordrede bystaten [[Firenze]] produktion af kanoner og kanonkugler, og inden [[1350]] var kanoner blvet almindelige.