Roman Jakobson: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
exit copyvio http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Sprogforskeres_biografier/Roman_Jakobson
Linje 3:
Roman Jakobson er især kendt for teorien om de seks sprogfunktioner.
Den emotive funktion, den refferentielle funktion, den konative funktion, den fatiske funktion, den poetiske funktion og den metasproglige funktion. Derudover betegner han det litterære sprog som en binær størrelse, som enten er domineret af metonymi eller metafor.
 
Roman Jakobson opholdt sig 1920-39 i Tjekkoslovakiet, først i Prag, hvor han var medstifter af Prags lingvistkreds (1926; se pragerskolen), senere i Brno (1933-39). På flugt fra nazismen tilbragte Jakobson 1939-41 i Danmark, Norge og Sverige, hvor han blev en aktiv deltager i universitetskredse. Fra 1941 underviste han i USA, først på École libre des hautes études i New York, dernæst på Columbia University og til sidst på Harvard University fra 1949. Han var også tilknyttet MIT fra 1957 til sin død.
Jakobson var som grundlægger af den relativistiske strukturalisme og moderne fonologi en af 1900-t.s største lingvister med en betydningsfuld produktion på mere end 500 titler inden for lingvistik, poetik og semiotik, herunder de delvis posthumt udgivne Selected Writings (1962-87). Ikke mindst inden for fonologien har han haft en gennemgribende indflydelse på moderne sprogforskning, bl.a. med Preliminaries to Speech Analysis (s.m. med Gunnar Fant og Morris Halle, 1952). Jakobson har været banebrydende inden for børnesprogs- og afasiforskningen med bl.a. Kindersprache, Aphasie und allgemeine Lautgesetze (1941), der tillige er et skelsættende bidrag til teorien om sproglige universalier. Han stod som fortaler for den kommunikative synsvinkel på sprog og introducerede begreber som markerethed, distinktive træk og ikonicitet.
{{biostub}}