Statskuppet i 1784: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Christian Giersing, fjerner ændringer fra 80.167.47.170 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 19:
==Kuppet==
På trods af kronprinsens alder var han endnu ikke blevet konfirmeret. Guldbergstyret havde bevidst udskudt denne begivenhed, der endelig ville bekræfte kronprinsen voksenstatus<ref>Ole Feldbæk, 2003, s. 234</ref>. Men i [[1784]], da kronprins Frederik fyldte 16 år, kunne dette efterhånden ikke udskydes længere. Han blev derfor konfirmeret [[4. april]], og den 14. april skulle han første gang møde op i gehejmestatsrådet som fuldgyldigt medlem. Guldberg-styret havde prøvet at modvirke kronprinsens indflydelse i statsrådet ved at fastsætte, at Høegh-Guldberg og to andre loyale embedsmænd skulle indtræde i rådet på samme dato.
Kuppet var allerede planlagt og datoen var fastsat til netop dagen for kronprinsens indtrædelse i rådet. Planen var, at kronprinsen som det første i statsrådet skulle oplæse en resolution, der ophævede kabinetstyret, og derefter sikre sig kongens underskrift på dokumentet. Udenfor ventede kronprinsens medsammensvorne. Planen lykkedes, kronprinsen formåede at overrumple de langt mere politisk erfarne modstandere ved sin oplæsning, og han lagde dokumentet foran kongen, som viljeløst underskrev det. Arveprinsen løb frem for at få fat i disse, men kronprinsen fik fat i dem og holdt dem tæt ind til sig. På grund af tumulten blev kongen opskræmt og flygtede ind i det tilstødende værelse. Arveprinsen fulgte i hælene på ham og låste døren efter sig. Men på trods af at arveprinsen nu havde kontrol over kongens person, var han tvivlrådig. Han var uselvstændig og det havde altid været hans moder, enkedronningen, der havde taget de vigtige beslutninger. Han forsøgte derfor at nå hen til hendes gemakker, som befandt sig i etagen nedenunder. Men på vejen derned blev han stoppet af kronprinsen og en regulær slåskamp om kongens person opstod. Ingen af de to prinser var særlig fysisk stærke. De var begge spinkle og arveprinsen skrutrygget og svagelig. Det var derfor kronprinsen, trods sin lidenhed, der til sidst løb af med sejren og fik fat i kongen. Arveprinsen måtte se sig slået og holdt inde med videre modstand.
==Følgerne==
| |||