Franz Halder: Forskelle mellem versioner

Halder blev født i [[Würzburg]] som søn af Generalgeneral Max Halder. I [[1902]] kom han til 3. kongelige beyerskebayerske feltartilleriregiment i [[München]]. Han blev forfremmet til [[løjtnant]] i [[1904]] efter at have fået eksamen fra krigsskolen i München, hvorefter han kom på artilleriskole ([[1906]]–[[1907]]) og det bayerske Krigsakademi ([[1911]]–[[1914]]), begge i München.

I [[1914]] under [[1. Verdenskrig]] blev Halder meterielofficermaterialofficer, og gjorde tjeneste i hovedkvartert for det bayriske 3. Armekorps. I august [[1915]] blev han forfremmet til [[kaptajn (militær)|kaptajn]] ved generalstaben for kronprinsen af Bayerns 6. infanteridivision. I [[1917]] gjorde han tjeneste som generalstabsofficer i hovedkvarteret for 2. Arme, inden han blev overført til 4. Arme.

I [[1919]]-[[1920]] gjorde Halder tjeneste i [[Reichswehr]] krigsministeriets træningssektion. I [[1921]]-[[1922]] var han instruktør i taktik i Wehrkreis VII i München. Halder blev forfremmet til major i marts [[1924]], og i [[1926]] fungerede han som Oberquartiermeister for operationer for generalstaben i Wehrkreis VII i München. I februar [[1929]] blev han forfremmet til [[oberstløjtnant]] og fra oktober samme år og til slutningen af [[1931]] gjorde han tjeneste ved træningsstaben i Reichswehr ministeriet.

Efter at være blevet forfremmet til [[oberst]] i december [[1931]] gjorde Halder tjeneste som stabschef i Wehrkreis Kdo VI, i [[Münster]] ([[Westfalen]]) indtil begyndelsen af [[1934]]. I [[1930'erne]] gik det tyske militær ud fra, at Polen måske ville angribe det isolerede [[Østpreussen]]. På den baggrund gennemgik de planer for, hvorledesØstpreussens man kunne forsvare Østpreussenforsvar.

Efter at være blevet forfremmet tilSom [[Generalmajor]] ifra oktober [[1934]], gjorde Halder tjeneste som kommandør for 7. Infanteridivision i München.

Halder var anerkendt som en dygtig stabsofficer og planlægger, og i [[1936]] blev han forfremmet til generalløjtnant og blev direktør for manøvrestaben. Kort tid efter blev han direktør for træningssektionen ved hærens generalstab i [[Berlin]] mellem oktober [[1937]] og februar [[1938]]. I denne periodeHan ledede han vigtige træningsmanøvrer, de største der var afholdt siden genindførelsen af værnepligten i [[1935]].

Den 1. februar 1938 blev Halder forfremmet til general afi artilleriet. Omkring dette tidspunktHeromkring arbejdede general Wilhelm Keitel med at reorganisere ledelse af den tyske hær. Keitel havde bedt Halder om at blive chef for generalstaben vedrørendefor operationer, træning og forsyning, og rapportere til general [[Walther von Reichenau]]. Det afslog Halder, fordi han følte, at han ikke kunne arbejde ret godt sammen med Reichenau, på grund af konfliktendedårlig personlighederkemi. Da Keitel anerkendte Halders overlegne evner som militær planlægger, og da Keitel mødtes med Hitler tilskyndedefik han ham til at udpege general [[Walther von Brauchitsch]] udnævnt som øverstkommanderende for den tyske hær. DerefterNu accepterede Halder at blive chef for generalstaben [[Oberkommando des Heeres]] eller [[OKH]] den [[1. september]] [[1938]], hvor hanog efterfulgteafløste general [[Ludwig Beck]].

En uge senereefter præsenterede Halder en plan for Hitler om hvordan man kunneat invadere [[Tjekkoslovakiet]] med en knibtangsmanøvre udført af General [[Gerd von Rundstedt]] og General [[Wilhelm Ritter von Leeb]]. IMen stedetHitler bestemte Hitler, at Reichenau skulle gennemføre hovedangrebet mod [[Prag]]. IngenDet afblev planerneikke blev nødvendigenødvendigt, da den britiske premierminister [[Neville Chamberlain]] forhandlede sig tilved [[München-aftalen]] og opgav [[Sudeterlandet]] til Tyskland. Lige inden Chamberlain gav efter for Hitler, overvejede Halder sammen medog flere andre generaler tanken om at fjerne Hitler fra magten. Den [[29. september]] gav Chamberlain imidlertid efter overfor for Hitlers krav, og Halders komplot om at fjerne Hitler døde da freden var blevet bevaret. To dage senere, den [[1. oktober]] gik tyske tropper ind i Sudeterlandet.

I foråret [[1939]] begyndtedeltog Halder at deltage i skitseringen af Planer for en invasion af Polen. Halder udtalte, at han mente at polske soldater var dumme, og mente, at krigen kunne være ovre i løbet af 2-3 uger.

Den [[1. september]] [[1939]] [[Felttoget i Polen (1939)|invaderede Tyskland Polen]] og derved startede [[2. verdenskrig]]. Den 10. september noterede Halder i sin dagbog, at han havde modtaget information fra SS-lederen [[Reinhard Heydrich]] havde fortalt ham, at SS nu begyndte sin kampagne for at rense Polen for jøder og alle intellektuelle. DetteDet førte senereefter krigen til kritik fra historikere omaf, at Halder kendte til [[Holocaust|drabene på jøder]] meget tidligere, end han senere anerkendteindrømmede under forhør efter 2. Verdenskrigkrigen, og af, at han havde undladtundlod at gøre indvendinger mod sådanne drabprotestere. I sin dagbog noterede Halder sin tvivl "om de af Himmler påtænkte tiltag".<ref>''Hitler Strikes Poland'', pp. 22, 116 and 176</ref>

I november 1939 konspirerede Halder med general Brauchitsch. HanHalder ville støtte Brauchitschham, hvis hanBrauchitsch ville forsøge begrænse Hitlers planer om fremtidig udvidelse af krigen,. menMen Brauchitsch afslog (denafviste såkaldte [[Zossen konspiration]]). OmendSelv om Halder var imodmod Hitlers planer om udvidelse af krigen, havde han i lighed medsom alle andre officerer svoretaflagt en personlig troskabsed til Hitler, og følte sig derfor ude af stand til at handle direkte mod Føreren personligt.

I slutningen af 1939 tilså Halder udviklingen af planerne om invasion af [[Frankrig]], [[Holland]], [[Belgien]] og [[Balkanhalvøen|Balkan]]. I startenbegyndelsen tvivlede Halder påom, at Tyskland med held kunne invadere Frankrig. General [[Erich von Manstein]]s vovemodigedumdristige plan om at invadere Frankrig gennem Ardennerne viste sig at væreblev en succes og førte i den sidste ende til erobringen af Frankrig. Den [[19. juli]] [[1940]] blev Halder forfremmet til [[Generaloberst]]. I august begyndte han at arbejde på [[Operation Barbarossa]], planen for en invasion af [[Sovjetunionen]]. For at begrænse hans muligheder for at kommandere styrker valgte Hitler kort tid efter at indskrænke hans involvering i krigen til kun at handle om at udvikle slagplaner for Østfronten.

I sommeren 1942 fortalte Halder Hitler, at hanføreren underestimeredeundervurderede antallet af sovjetiske enheder., mens Hitler hævdede, at Sovjetunionen var lige ved at bryde sammen. I øvrigt kunne Hitler ikke lide Halders indvendinger mod at sende general Mansteins 11. hær aftil sted for at hjælpe tilhjælp ved [[Belejringen af Leningrad]]. Halder havde også ment, at det var uklogt at angribe ind i Kaukasus. Til sidst, på grund af Halders uenighed med Hitler ommente krigensnu førelseikke, besluttede Hitler at generalen ikke længere havde den aggressivrette aggressive krigsmentalitet, og derfor satte hansendte ham på pension i den såkaldte "Fuhrer Reserve" den [[24. september]] [[1942]].

Den [[20. juli]] [[1944]] forsøgte en gruppe tyske officerer at myrde Hitler. DenDag følgende dagefter blev Halder arresteret af [[Gestapo]], selv om han ikke var involveret i mordforsøget. Hitler anså Halder for at være en mulig leder, som kunne styrte ham, og Halder blev holdt fængsletsendt i koncentrationslejren i [[Flossenbürg]] og seneresiden i [[Dachau (koncentrationslejr)|Dachau]].

Den [[31. januar]] [[1945]] blev Halder officielt afskediget fra hæren. SammenHan med nogleog medlemmer af 20. juli sammensværgelsen blev han sammen med andre prominente fanger overført til [[Tyrol]], hvor hanamerikanske blevtropper befrietovertog af amerikanske tropperham den [[4. maj]] [[1945]] <ref>Hartmann, Christian: ''Halder. Generalstabschef Hitlers 1938-1942'', Paderborn: Schoeningh 1991, ISBN 3-506-77484-0</ref> efter at SS-vagterne var flygtet. Halder tilbragte de næste to år i en krigsfangelejr.

I 1950'erne arbejdede Halder som krigshistorisk rådgiver tilved den amerikanske hærs historiske division. Han døde i 1972 i [[Aschau im Chiemgau]] i Bayern.

== UdgivelserBøger ==

Halder udgav ''Hitler als Feldherr'', 1949, og ''Kriegstagebuch'' i tre bind 1962-1964. Disse krigsdagbøger blev senere anvendt af denDen amerikanske historiker [[William Shirer]], brugte krigsdagbøgerne som en væsentlig kilde til hans monumentalværkstandardværket ''The Rise and Fall of the Third Reich'', sammen med andre fortrolige dokumenter og manuskripter.

I en vurdering af Halders personlighed skrev denDen britiske forfatter [[Hugh Trevor-Roper]] skrev: "Halder er en militær snob, som tror at ingen amatør nogensinde kan forstå krigens mysterier." Forfatteren [[Kenneth Macksey]] skrev: "Hurtig, snedig og vittig, han var en enestående dygtig specialist i operationelle og træningsmæssige forhold, og søn af en udmærket general. Han støttede Becks modstand mod Hitler, men da det kom til stykket, var han ikke nogen rigtig hjælp. Selv om han flirtede med dedem, som var mod Hitler, rettede han ind efter partilinjen, da der blev udøvet det allerhøjeste pres for at tilbageleveret Sudeterlandet og dets tyske indbyggere til Tyskland fra tjekkerne."

ForAndre andre indblik i Halders evner, sekilder: Christian Hartmann and Sergei Slutsch, ''Franz Halder und die Kriegsvorbereitungen im Frühjahr 1939. Eine Ansprache des Generalstabschefs des Heeres'' in the journal ''Vierteljahrshefte für Zeitgeschichte'' (July 1997); Christian Hartmann, ''Halder: Generalstabschef Hitlers: 1939-1942,'' (1991), og ''Hitler's Generals'', redigeret af Correlli Barnett.

Historikerne Ronald Smelser og Edward J. Davies II argumenterer i ''The Myth of the Eastern Front'', (Cambridge University Press, 2008), for at Halder efter 1945 spillede en nøglerolle i skabelsen af det urigtige og mytiske billede af den tysk-sovjetiske krig, hvori [[Wehrmacht]] stort set var uden skyld i såvel Tysklands nederlag og dets krigsforbrydelser.