Efterløn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 83:
 
* Lavtuddannede er kommet tidligere ud på arbejdsmarkedet end personer med en længere uddannelse.
 
* En afskaffelse af efterlønnen i den nuværende dårlige økonomiske konjunktursituation vil betyde øget arbejdsløshed
 
* En afskaffelse af efterlønnen vil presse lønningerne ned.[http://www.information.dk/fupogfakta/261706]
 
Tilsvarende er de hyppigst fremførte argumenter fra fortalerne for afskaffelse af efterlønnen:
Line 90 ⟶ 94:
* Der kommer inden for en kort årrække til at mangle arbejdskraft, idet forholdet mellem antallet af personer på offentlig forsørgelse (især efterløn og pension), og antallet af personer på arbejdsmarkedet, forskydes efterhånden som de store årgange pensioneres (se også [[ældrebyrde]])
 
* Hvis man skal have ligevægt på den strukturelle saldo i 2020 vil det formodentlig svarer til, at man skal skaffe yderligere ca. 16-21 mia. kr., heraf vil en afskaffelse af efterlønnen anslået betyde en forbedring på 16 mia.kr.[http://www.fm.dk/Publikationer/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd.aspx?mode=full]
* Der er med de nuværende velfærdsydelser et finansieringsproblem på 14 mia. kr. på de offentlige finanser (dvs. de offentlige ydelser koster 14 mia. kr. mere end der kommer ind i skatter og afgifter), og afskaffelse af efterlønnen vil løse dette problem.
 
* Andre velfærdsydelser, som f.eks. sundhed og uddannelse, er vigtigere end efterløn; f.eks. anfører [[Velfærdskommissionen]] at "Hvis vi skal imødekomme fremtidens udfordringer bedst muligt, er det Velfærdskommissionens klare holdning, at andre velfærdsydelser er langt vigtigere end efterlønsordningen. Det gælder eksempelvis et velfungerende uddannelses- og sundhedssystem og bedre integration af indvandrere og flygtninge."<ref name="velfkom7" />