Fat Man: Forskelle mellem versioner

Atombomben var 2,34 meter lang, 1,52 meter i diameter og vejede 4545 kg. Den var dobbelt så bred som ''Little Boy'', men havde kun en 10 % større masse. Bomben havde en sprængkraft på ca. 21 [[kiloton]], hvilket svarer til 88 tera[[joule]]. "Fat Man" blev kastet af [[B-29 Superfortress]] flyet [[Bockscar]], som blev fløjet af [[major]] [[Charles Sweeney]]. "Fat Man" ramte ca. 1200 meter fra sit mål og detonerede 550 meter over en dal, hvilket resulterede i langt færre dødsfald, end tilfældet ville have været, hvis bomben var detoneret over dens oprindelige mål. Man regner med, at ca. 40,000 mennesker blev dræbt af selve eksplosionen, og at ca. 25,000 blev sårede. Mange tusinder døde senere af deres kvæstelser, og af strålingsrelaterede sygdomme forsaget af det [[radioaktiv]]e nedfald.

 

 

"Fat Man" var derfor en implosionsbombe, der anvendte [[plutonium]] som det fissile materiale. Sådanne bomber er bygget op af en kugleformet plutoniumkerne, placeret i en hul sprængstofkugle, således, at der hele vejen rundt om kernen er placeret retningsbestemte sprængladninger. På sprængstofkuglens overflade sidder der en række detonatorer, der detonerer samtidig, hvilket sikrer et ligeligt fordelt tryk på kernen fra alle sider. Princippet er, at man ved hjælp af disse indadvendte eksplosioner øger trykket på [[plutonium]]kernen, og derved dens densitet, så meget, at den når over den kritiske massetæthed hvorved [[fission]]sprocessen starter. I midten af plutoniumkernen sidder en [[neutroninitiator]], der sikrer at fissionen ’sparkes’ ordentligt i gang på det rette tidspunkt. Den er helt essentiel for en ordentlig detonation.