Wilhelm Dilthey: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 7:
Hans ''Einleitung in die Geisteswissenschaft'' I(1883) er begyndelsen til en menneskeåndens universalhistorie, der lige så lidt som bogen om
Schleiermacher nogen sinde blev fuldført, men fandt en art fortsættelse i talrige mindre [[afhandling]]
Det tilsyneladende [[fragment]]ariske i Diltheys arbejde var en nødvendig følge af, at hans historiske studier spændte så vidt, og gennem alle hans skrifter går visse linier, der viser de samme ledende synspunkter og bag brudstykkerne lader øjne en helhed; hans evne til som historiker at leve sig ind i svundne tiders tænkning grænser ikke sjældent til det geniale.
I en række af systematiske
analytisk-deskriptiv
Overalt vil der vise sig at være en [[teleologisk]] sammenhæng, idet hver tid, hver slægt har sit bestemmende mål. De forskellige mennesketyper inden for tænkningen står som udtryk for de forskellige muligheder for en opfattelse af tilværelsen, muligheder, som står uformidlede og ligeberettigede ved siden af hinanden.
Filosofien bliver derfor skeptisk i den forstand, at den ikke opstiller et system eller en lære, og ikke prætenderer at løse livsgåderne, men bliver Læren om, hvorledes Mennesket i Tidens Løb har kæmpet
med og fundet Forsoning med dem. (En samlet
Udg. af D.’s Værker er paabegyndt efter hans
| |||