Ferdinand Hiller: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 8:
[[Cherubini]], [[Rossini]], [[Chopin]], [[Berlioz]], [[Heine]] og mange andre, bekendtskaber, der ligeledes har givet stof til hans litterære frembringelser.
Efter et ophold i [[Italien]], hvor hans [[opera]] ''Romilda'' spilledes i [[La Scala]] i [[Milano]] [[1839]], kaldtes Hiller af [[Mendelssohn-Bartholdy]] til [[Leipzig]], hvor sidstnævnte opførte Hillers [[oratorium]] ''[[Jerusalems forstyrring|Die Zerstörung Jerusalems]]'' (1840). Efter et nyt besøg i Italien og efter en sæson at have dirigeret [[Gewandhaus-koncerter]]ne i Leipzig i Mendelssohns fraværelse fik Hiller [[1850]] [[ansættelse]] som [[stad]]s[[kapelmester]] i [[Köln]] og leder af byens [[konservatorium]]. I denne dobbelte stilling og som leder af de [[rhin]]ske musikfester opåede Hiller et højt anset navn, og han betragtedes, uagtet han som komponist ikke var særlig fremragende, indtil [[1884]], da han opgav sine stillinger, som en af spidserne i datidens tyske musikliv.
Hiller, der var en udmærket klaverspiller og en dygtig lærer, har i sine kompositioner nærmest sluttet sig til [[klassicisme|klassiske]] forbilleder eller til den Mendelssohn-[[Schumann]]ske retning; mest vellykkede er hans arbejder i små former som klaversager og [[sang]]kompositioner (''lieder'', [[duet]]ter, [[mandskor]] etc.), men hans righoldige produktion, omtrent 200 opus, omfatter også operaer, oratorier, [[kantate]]r, [[salmer]] og [[motet]]ter, større [[kammermusik]]værker og en [[klaverkoncert]].
▲Klaverkoncert. Som Skribent vandt H. megen
Yndest ved underholdende, kundskabsrige og
livlig skrevne Bøger, som »Musik alisches und
| |||