Ferdinand Hiller: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link |
|||
Linje 2:
'''Ferdinand Hiller''' ([[24. oktober]] [[1811]] i [[Frankfurt a.M.]] - [[11. maj]] [[1885]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[komponist]].
Hiller var blandt andet elev af [[Hummel]], med hvem han besøgte [[Beethoven]] i [[Wien]] [[1827]], et besøg, han har beskrevet i sine [[bog|bøger]]
''Ludwig van Beethoven'' (1871) og ''Aus dem Tonleben'' (1868—71). Hiller, der alt forinden var optrådt som [[klaverspiller]] og havde begyndt
at komponere, tog [[1828]] ophold i [[Paris]], i hvis musikliv han kom til at spille en rolle, idet han udbredte kendskabet til tysk musik (han
Linje 10:
Efter et ophold i [[Italien]], hvor hans [[opera]] ''Romilda'' spilledes i [[La Scala]] i [[Milano]] [[1839]], kaldtes Hiller af [[Mendelssohn-Bartholdy]] til [[Leipzig]], hvor sidstnævnte opførte Hillers [[oratorium]] ''[[Jerusalems forstyrring|Die Zerstörung Jerusalems]]'' (1840). Efter et nyt besøg i Italien og efter en sæson at have dirigeret [[Gewandhaus-koncerter]]ne i Leipzig i Mendelssohns fraværelse fik Hiller [[1850]] [[ansættelse]] som [[stad]]s[[kapelmester]] i [[Köln]] og leder af byens [[konservatorium]]. I denne dobbelte stilling og som leder af de [[rhin]]ske musikfester opåede Hiller et højt anset navn, og han betragtedes, uagtet han som komponist ikke var særlig fremragende, indtil [[1884]], da han opgav sine stillinger, som en af spidserne i datidens tyske musikliv.
Hiller, der var en udmærket klaverspiller og en dygtig lærer, har i sine kompositioner nærmest sluttet sig til [[klassicisme|klassiske]] forbilleder eller til den Mendelssohn-[[Schumann]]ske retning; mest vellykkede er hans arbejder i små former som klaversager og [[sang]]kompositioner (''lieder'', [[duet]]ter, [[mandskor]] etc.), men hans righoldige produktion, omtrent 200 [[opus]], omfatter også operaer, oratorier, [[kantate]]r, [[salmer]] og [[motet]]ter, større [[kammermusik]]værker og en [[klaverkoncert]].
Som skribent vandt Hiller megen yndest ved underholdende, kundskabsrige og livlig skrevne bøger, som ''Musikalisches und Persönliches'' (1876), ''Felix Mendelssohn-Bartholdy'' (1874), ''Künstlerleben'' (1880), ''Wie hören wir Musik'' (1881), ''Erinnerungsblätter'' (1884) etc. samt ''Übungen zum Studium der Harmonie und des Kontrapunkts'' (16. oplag 1897). Af kunstanskuelse var Hiller væsentlig konservativ og optrådte som [[Richard Wagner]]s erklærede modstander.
| |||