Constanze Mozart: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Constanze Mozart.JPG|thumb|200px|thumb|Constanze Mozart. Maleri af [[Hans Hansen (1769-1828)|Hans Hansen]]]]

[[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] og Constanze mødtes i [[1777]] i [[Mannheim]], hvor Mozart først forelskede sig i søsteren Aloysia. Til hende skrev han [[arie]]n ''Non so d'onde viende'' og lagde i den alt det, han følte. Da han senere sendte den til sin far, bad han ham om at ingen andre skulle få den. Den var kun for Aloysia.<ref>Børge Qvamme: ''Mozart'', (s. 71), forlaget Tanum, Oslo 1943</ref> Senere beskrev han hende i et [[brev]] til sin far som "lad, ubehøvlet, falsk...ondttænkende og en ''coquette''", mens Constanze "er [[martyr]]en blandt dem alle og måske af den grund den mest godhjertede, dygtigste og kort sagt bedste af alle". Sin tilkommende beskrev han sådan for sin far: "Hun er ikke grim, men langtfra smuk. Hele hendes skønhed ligger i hendes to små sorte øjne og gode figur. Hun er ikke intelligent, men har nok af sund fornuft til at fylde sine pligter som hustru og mor. Hun er ikke vandt til luksus(...)fattigsligt klædt, da moren bruger det lidet hun har, på de to andre." <ref>Børge Qvamme: ''Mozart'', (s. 102)</ref>

Familien Weber levede nu i bedre kår, da Aloysia havde fået plads ved [[opera]]en og tjente 1.000 floriner om året mod faderens 400 floriner. Kurfyrst Karl Theodor viste hende også interesse, og hun kunne nu forestille sig en helt anden fremtid end den, en fattig musiker kunne tilbyde. Hun modtog derfor Mozart ret køligt. I Constanzes version, gengivet i Nissens biografi, satte Mozart sig til [[klaver]]et og sang: "Jeg forlader med glæde den tøs, som ikke vil ha' mig." Men fire dage senere skrev han selv: "Jeg har aldrig skrevet så dårligt som nu, for jeg kan ikke skrive - mit [[Hjerte (organ)|hjerte]] er stemt for at græde." <ref>Børge Qvamme: ''Mozart'', (s. 82)</ref>

Mozart boede nogen tid hos den, men måtte flytte igen "på grund af folkesnakken". Tre dage før [[jul]]en 1781 fik hans far at vide, at fru Weber havde opsøgt Constanzes formynder, hr. Thorwarth, og fortalt ham, at Mozart havde kompromitteret hendes datter. Thorwarth pressede Mozart til at underskrive en ægteskabskontrakt, hvori han forpligtede sig til enten at gifte sig med hende eller betale hende 300 floriner årligt. Da Thorwarth var gået, rev Constanze kontrakten itu og erklærede, at hun stolede på Mozart. Han tiggede sin far om at godkende hans beslutning om at gifte sig med hende, og gik så langt som til at tilbyde faren halvparten af alt, hvad han tjente, blot han ville give sin velsignelse til ægteskabet: "Det er nødvendigt for min egen ære, for min kære piges ære, og absolut nødvendigt for mit helbred og mit velvære. Mit hjerte er uroligt, jeg er ør i hovedet, hvordan kan man arbejde og tænke... de fleste tror, vi allerede er gift. Moren er ude af sig, og den stakkels pige og jeg er pint til døde." Fru Weber lod Aloysia flytte, da hun giftede sig med Lange, men så nemt skulle Constanze ikke slippe. Tværtimod ville fru Weber have datteren og Mozart boende, så de kunne forsørge hende. Mozart ville derimod have Constanze hjemmefra, ikke mindst pga. fru Webers alkoholisme. Til sidst kunne Constanze ikke holde til mere, men flyttede ind hos baronesse Waldstadten, en verdensdame med et tvivlsomt ry. Fru Weber truede med at få politiet til at hente datteren.<ref>[http://books.google.no/books?id=KpjYoajWID8C&pg=PA199&dq=baroness+Waldstadten+mozart&ei=2w-ESofhM4H6yASqkKX9DQ#v=onepage&q=baroness%20Waldstadten%20mozart&f=false ''Letters of Wolfgang Amadeus Mozart'' af Wolfgang Amadeus Mozart, oversat til engelsk af Hans Mersmann]</ref> Nu tryglede Mozart sin far om at godkende ægteskabet, og under tvivl skrev faren, at det var i orden; men da var parret allerede gift. Selv skrev faren til baronesse Waldstadten: "Jeg havde gerne fundet mig i det ægteskab, hvis jeg ikke så en stor fejl i min søn; han er for nonchalant; han bekymrer sig for lidt; til sine tider er han også for stolt, og alle disse mennesker gør en mand uvirksom. Han er helt og holdent styret af yderligheder - altfor meget eller altfor lidt, aldrig nogen mellemting." <ref>Børge Qvamme: ''Mozart''. (s. 102-7)</ref>

17.juni 1783 kom Constanzes førstefødte til verden. Mens hun lå i veer, sad Mozart i naboværelset og skrev sin vemodige d-mol-kvartet. I slutningen af juli kunne de tage til Salzburg og møde hans familie. Besøget blev en skuffelse for begge parter. Barnet var efterladt på et spædbarnshjem, hvor Mozart mente det kunne flaskes op på [[vand]], som han selv var blevet. Constanze insisterede dog på en [[amme]] og fik sin vilje. Nogle uger efter forældrenes afrejse døde drengen af [[dysenteri]].<ref>Børge Qvamme: ''Mozart'', (s. 113)</ref>

Før bryllupet havde Constanze været alvorligt syg, og Mozart lovede at komponere en messe, hvis hun kom sig. Han begyndte på en messe i c-mol (K427) i vinteren 1782/3, men fuldførte den aldrig. Den 25.august sommeren efter, da parret opholdt sig i Salzburg , blev de færdige dele opført suppleret med tidligere værker, og Constanze sang sopran-partiet. Det kan forklare, at dele af messen er så operaagtige. Hun holdt særligt af [[fugefuga]]rer, og sandsynligvis har hun opmuntret Mozart til at skrivetranskribere fem af [[Bach]]s fugerfugaer fra ''Wohltemperiertes Klavier'' fortil strygekvartet og komponere indledninger til dem. Han begyndte også på en række fugerfugaer for klaver, men få blev fuldført.<ref>Børge Qvamme: ''Mozart'', (s. 112)</ref>

I sommeren [[1786]] ventede Constanze sit tredje barn. Økonomien var elendig på trods af succesen med operaen ''Figaros Bryllup'', og Mozart ønskede at prøve lykken i [[England]]; han tog ligefrem timer i [[engelsk]]. Men hans far ville ikke give parret denne chance til at forbedre dets situation; tværtimod skrev han opbragt til sin datter Nannerl: "Det ville ellers være kønt, de kunne rejse i ro og mag, kunne dø, kunne blive boende i England og lade mig sidde tilbage med de børn!" <ref>Børge Qvamme: ''Mozart'', (s. 124)</ref>

Den danske maler [[Hans Hansen (1769-1828)|Hans Hansen]] besøgte parret i Wien og malede to billeder i de første år af deres samliv. Det ene er lidt sødladent af de to drenge, kaldet "Broderkærlighed", som Constanze holdt meget af, og som nu hænger i Mozarts fødehjem i Salzburg. Det andet maleri er et portræt af Constanze, der viser hende i 40-årsalderen som en ungdommelig kvinde med en fast holdning og store øjne. Måske har Hans Hansen forskønnet hende. En svensk diplomat, [[legationsråd]] Silverstolpe, skrev om Constanze på samme tid, at der ikke var meget tilbage af den tidligere fortryllelse ved hende.

* Viggo Sjøqvist, Viggo: ''To gange fuldkommen lykkelig. Constanze Mozarts ægteskaber. Et bidrag til Mozart-forskningen.'' Gyldendal, København 1975

[[Kategori:SangereOperasangere fra Tyskland]]