Forskel mellem versioner af "Ole Hagen"

162 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
lidt mere
(lidt mere)
'''Ole Jørgen Bartholin Hagen''' ([[22. juni]] [[1913]] i [[Lellinge]] ved [[Køge]] - [[7. marts]] [[1984]] i [[Las Palmas]], [[Gran Canaria]]) var en [[Danmark|dansk]] modernistisk [[arkitekt]] og en af de mest produktive danske arkitekter i anden halvdel af 1900-tallet.
 
Ole Hagen var søn af arkitekt [[G.B. Hagen|Gustav Bartholin Hagen]] og Karen Sophie Pedersen og gik i [[Kunstakademiet]]s forberedelsesklasse 1929-30 og i bygningsskolen 1930-34. Han var ansat hos [[Ejnar Thuren]] 1929-30 og hos faderen [[G.B. Hagen]] 1930-31.
Hagen var dernæst ansat hos [[Palle Suenson]] 1934, 1936-42 og kompagnon med faderen G.B. Hagen 1937-1941. Han drev egen tegnestue fra 1937. Han var undervisningsassistent på [[Kunstakademiets Arkitektskole]] 1942-50, medlem af [[Akademisk Arkitektforening]]s udstillingsudvalg 1942-44, medlem af bestyrelsen for samme forening 1944-46, censor ved [[Charlottenborg Forårsudstilling]] 1944-46, 1952-54, bestyrelsesmedlem i [[Danske Arkitekters Landsforbund]] 1954-66 samt medlem af et antal dommerkommitteer.
 
Hagen drev Danmarks største tegnestue, ''Ole Hagen Arkitekter'', på [[H.C. Ørsteds Vej]] på [[Frederiksberg]] og havde et væld af opgaver for især toppen af dansk erhvervsliv ([[Codan]], [[A.P. Møller-Mærsk]], [[Kjøbenhavns Handelsbank|Handelsbanken]] etc.). Han tegnede mange forskellige bygninger, såvel offentlige som private, bl.a. [[Københavns Godsbanegård]], biografen [[Kinopalæet]] ([[1959]]), det 100 m høje boligkompleks [[Domus Vista]] på Frederiksberg ([[1969]]) og [[Lyngby Storcenter]] ([[1973]]). I en årrække samarbejdede han med sagføreren [[Leo Dannin]] ved en række boligbyggerier, og de profiterede begge stort på [[efterkrigstiden]]s byggeboom.
 
Hagen fik [[Eckersberg Medaillen]] 1953 (for eget sommerhus i [[Rungsted]]), vandt prix d'honneur på Triennalen i [[Milano]] 1951 og 1954 og blev [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. Han var optaget af kunst og kunsthåndværk og medstifter af [[Kunstforeningen af 14. August]].
111.163

redigeringer