|
== Økonomi ==
[[Fil:Luitprand tremissis 661673.jpg|thumb|left|250px|[[Tremisse]] af guld, møntet af Liutprando: [[advers|forsiden]] medet en busteportræt af kongen; [[Revers|bagsiden]] [[Ærkeenglen Michael]].]]
Under den lange migrationsfase var langobardernes økonomi baseret på rudimentæreprimitive former for landbrug [[dyrehold]] og [[landbrug]] uden væsentlig forskel på rang. Forskellige konflikter med nabostammer tilføjede ressourcer i form afgav krigsbytte.<ref>Rovagnati, s. 105.</ref>
DenKrigens økonomiske betydning af krig voksede betydeligt i de senere stadier af migrationen. Langobardiske gravfund fra [[Rugiland]], [[Feld]] og i særdeleshed [[Pannonien]] vidner om rige gravgaver, hovedsageligt i form af våben og guldgenstande. I Pannonien var de kommet i kontakt med og havde optaget andre folk mere påvirket af romersk kultur, og desuden tjente flere langobardiske mænd tjente som [[Vestromerske rige|byzantinske]] [[lejesoldat]]er.<ref>Rovagnati, ss. 106-107.</ref>
I Italien nedsatte langobarderne sig i første omgang som en form for dominerende kaste, uden at de ændrede stort ved de eksisterende samfundsformer. De romerske landbruggårde producerede videre,fortsat menog betalte nu en tredjedel (tertia) af afgrøderne til langobarderne. Ikke til individuelle langobardere, men indsamlet og administreret samlet af de forskellige langobardiske forbund (''Sala''). Det økonomiske system i senantikkens Italien var organiseret ud fra store godser, hvor bønderne var tilknyttet på [[Livegenskab|slaveligende]] betingelser. Systemet blev ikke ændret af langobarderne, deder blot satte sig blotselv på toppen. <ref>Jarnut, ss. 46-48.</ref>
I løbet af århundrederne efter langobardernes invasion i Italien ændres den socioøkonomiske struktur gradvis. Befolkningstilvæksten førte til, at et stigende antal langobardere endte i fattigdom, som. kanDet bevidnesses af det stigende antal love, der blev indført for at afhjælpe deres problemer. Derimod begyndte et stigende antal romere at stige op ad den sociale rangstige i takt med en opblomstring af [[handel]] og, håndværk og andre liberale erhverv eller i forbindelse med, at de erhvervede sig jord, som de tyske indvandrere ikke havde været i stand til at forvalte rentabeltforrente. [[Liutprando]]s administrative reformer og nedskaleringafvikling af de militære forpligtelser medførte et yderligere pres på langobarderne, der tjente deres levebrødbrød som krigere og gjorde flere fattigere.<ref>Jarnut, ss.98-101.</ref>.
Det [[8. århundrede]], der var succesfuld periodefremgangsrigt for det langobardiske rige, var også en økonomisk fremgangsrig tid. Det gamle krigerklasser var blevetblev opsplittet i en mængde af klasser: jordejere, håndværkere, landmænd, købmænd, jurister, og [[klostremunke]],. specieltSpecielt i [[Benediktinerordenen]], udvides stærkt, og der opstod en monetær økonomi med bankvæsen til følge.<ref>Jarnut, s. 102.</ref> Efter en startperiodeperiode, hvor det langobardiske møntsystem efterlignede det byzantinske, udviklede langobarderne deres egen møntfod i guld og sølv. Benevento, det mest uafhængige af de langobardiske hertugdømmer, havde ligeledes sin egen valuta.
== Sprog ==
|
