|
|relaterede = Andre [[Germaner|germanske folk]]
}}
'''Thüringerne''' ([[Latin (sprog)|lat.]] ''Thuringi'', ''T(h)ueringi'' eller ''Thoringi'') var en [[Germaner|vestgermansk]] stamme. derDen dukkede op omkring [[280]], i slutningen af [[Folkevandringstiden]] i [[Harzen]] i det centrale [[Germanien]] i et område, der stadig bærer deres navn - [[Thüringen]]. De udfyldte da et magttomrumtomrum, efter at områdets tidligere beboere – [[alemanner]]ne, migrerede mod syd til det område der nu er opkaldt efter dem, [[Alamannen]]. ThüringernerThüringerne kan have været rester af alemannerkonføderationen,alemannersammenløbet eller blot en anden mindre stamme. NogleMåske har foreslået ater de er resterne af [[hermundurierne]], hvor denhvis sidste del iaf navnet ("-duri") varkom blevet udvikletfra ("-thuri") og senere fået tilført endelsen "-ing", som betyder "efterkommere af ([herman]duri)"<ref>Schutz, 402.</ref>. EnMåske anden teori foreslår ater de er efterkommere af den [[Kelterne|keltisk]]-germanske stamme [[Turonen]].
== Politisk historie ==
Thüringerne skabte et rige i slutningen af det [[5. århundrede]]. Det nåede sin største omfang i starten af det [[6. århundrede]], førhvor det blev erobret af [[franker]]ne i [[531]]–[[532]]. UdgravningUdgravninger af thüringe gravpladserthüringergravpladser har vist en kranieopbygning, som tyder på en anselig tilstedeværelse af [[hunnerne|hunner-kvinder]] eller slaver, måske enet indikationtegn på, at mange thüringethüringer tog sig hunnerkvinder eller slaver i kølvandet på [[hunnerriget]]s kollaps<ref>Schutz, 411.</ref>. Der er også smykker i gravene fra [[Ostrogoterne|ostrogotiske]] og [[Langobarder|langobardiske]] kvinder, hvilkehvilket taler for kontakter mellem disse stammer.
Efter deres erobringer,Thüringerne blev thüringerne underlagunderlagt frankiske hertuger, men de gjorde oprør og oprettede igen deres eget selvstændige rige i slutningen af det [[7. århundrede]] under deres konge [[Radulf (Thüringe)|Radulf]]. Men imodMod slutningen af samme århundredeårhundredet var dele af riget kommer under [[Sakseres hertuger|saksiske]] hertuger. Under [[Karl Martell]] og [[Sankt Bonifatius]] blev de ingen underlagt frankisk overherredømme , og regeret af frankiske hertuger med sæde i [[Würzburg]]. ▼
Thüringerne havde en selvstændig identitet så sent som i [[785]]–[[786]], da en af deres ledende mænd [[Hardrad]] ledteledede enet afbrudt oprør mod [[Karl den Store]]. [[Karolingerne]] fik nedskrevet deres overleverede love i ''[[Lex Thuringorum]]'', men har nok ikke gjort så meget brug af dem , og fortsatte med at opkræve skatter i form af svineleveringer, antagelig en skat først indstiftet af [[merovinger]]ne. I det [[10. århundrede]] under [[ottonen]] , lå thüringernes magtcentrum mod nordøst, i nærheden af [[Erfurt]]. Så sent som i slutningen af det [[10. århundrede]] fortsatte [[Tysk-romerske kejsere|tyske regenter]] med at opkræve den svineskatsvineskatten. ▼▲Efter deres erobringer, blev thüringerne underlag frankiske hertuger, men de gjorde oprør og oprettede igen deres eget selvstændige rige i slutningen af det [[7. århundrede]] under deres konge [[Radulf (Thüringe)|Radulf]]. Men imod slutningen af samme århundrede var dele af riget kommer under [[Sakseres hertuger|saksiske]] hertuger. Under [[Karl Martell]] og [[Sankt Bonifatius]] blev de ingen underlagt frankisk overherredømme, og regeret af frankiske hertuger med sæde i [[Würzburg]].
I 1020'erne begyndte ærkebiskop [[Aribo (Mainz)|Aribo]] at trykkeslå mønter i [[Erfurt]] –, den ældste markedsby i Thüringen, hvorefter økonomien og i særdeleshed handel blev stærkt forøget. ▼▲Thüringerne havde en selvstændig identitet så sent som i [[785]]–[[786]], da en af deres ledende mænd [[Hardrad]] ledte en afbrudt oprør mod [[Karl den Store]]. [[Karolingerne]] fik nedskrevet deres overleverede love i ''[[Lex Thuringorum]]'', men har nok ikke gjort så meget brug af dem, og fortsatte med at opkræve skatter i form af svineleveringer, antagelig en skat først indstiftet af [[merovinger]]ne. I det [[10. århundrede]] under [[ottonen]], lå thüringernes magtcentrum mod nordøst, i nærheden af [[Erfurt]]. Så sent som i slutningen af det [[10. århundrede]] fortsatte [[Tysk-romerske kejsere|tyske regenter]] med at opkræve den svineskat.
▲I 1020'erne begyndte ærkebiskop [[Aribo (Mainz)|Aribo]] at trykke mønter i [[Erfurt]] – den ældste markedsby i Thüringen, hvorefter økonomien og i særdeleshed handel blev stærkt forøget.
== Kilder ==
| 