Harald Weitemeyer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny, baseret på DBL 2. udg.
 
m linkfix
Linje 8:
Hans hovedindsats blev dog hans rolle som udgiver af 3. udgave af ''[[Trap Danmark]]'', som i [[1895]] blev overdraget ham som opgave. I [[1906]] var værket afsluttet. 3. udgaven betød et stort spring fremad i både kvantitet og kvalitet. Samtidig fik Trap yderligere karakter af et grundigt, videnskabeligt værk. Der kom udførlige statistiske oplysninger for hvert sogn, og beskrivelserne blev mere præcise og detaljerede; især hvad angår kirkerne og herregårdene. Samtidig blev værkets historiske karakter betonet: Materialet blev tilvejebragt gennem stedlige indberetninger, navnlig fra de stedlige præster, og gennem forskellige institutioner og faglige medarbejdere, men selve udarbejdelsen foretog Weitemeyer stort set på egen hånd. Han havde ikke den store førstehåndserfaring med stederne rundt omkring i landet, men til gengæld havde han en omfattende viden om dansk topografi og historie fra sine studier, og han var omhyggelig med at bruge al tilgængelig litteratur.
 
Efter udgivelsen var tilendebragt fortsatte Weitemeyer sine indsamlinger, og [[1919]] tog han fat på 4. udgaven, men denne gang med større bistand fra langt flere faglige medarbejdere, end tilfældet havde været tidligere. Ved Weitemeyers død 1921 var 2. og det meste af 3. bind af 4. udgave afsluttet, og [[Gunnar Knudsen (filolog)|Gunnar Knudsen]] overtog opgaven med udgivelsen.
 
I årene mellem to Trap-udgaver syslede Weitemeyer med topografiske og personalhistoriske studier, der resulterede i tidsskriftartikler og i værket ''Kulturskildringer fra København i det 18. Aarhundrede'' (1916). Han var også blevet [[titulær professor]] [[1909]] og optaget i [[Kraks Blå Bog]] året efter.