Russificering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: no:Russifisering |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 6:
En form af russificering er at bruge det officielle [[kyrilliske alfabet]] for sprog, som oprindelig brugte [[latinsk alfabet]], eksempelvis [[tatarsk]] og [[karelsk]].
== Former ==
Russificeringen tog ulige former. I hovedtræk kan skelnes mellem følgende:
#''Sammenlægning af russiske og ikke-russiske områder'': ofte blev de autonome områder indrettet således, at de omfattede både russiske og ikke-russiske områder. Derved kunne man give sig selv (og omverdenen) indtrykket af tilstedeværelsen af en forholdsvis stor, russisk befolkning, hvilket kunne retfærdiggøre andre tiltag.
#''Industrialisering, urbanisering og indflytning af folk fra andre (fortrinsvis russiske) områder'': Ofte fik disse russisksprogede kolonier præg af punktvise russificeringer. Senere, da urbaniseringen af de oprindelige folkeslag vandt frem, måtte disse tilpasse sig byernes russisksprogede miljø. Foruden indflytningen af russere anvendtes også indflytning af andre folkeslag for derved at bryde den nationale bevidsthed blandt disse i deres hjemegn samtidig med, at der var brug for et fælles kommunikationssprog, som da altid blev russisk.
#''Oprettelsen af russisksprogede militære baser''. Da mange finsk-ugriske folk boede i grænseområder, kunne oprettelsen af militære baser forsvares som led i sikringen af Sovjetunionens forsvar.<ref>Ignats, s. 67-68</ref>
#''Oprettelsen af fangelejre ([[GULAG]])''. Også oprettelsen af straffelejre og de hertil knyttede statslige tvangsarbejder bidrog til import af fremmede folkeslag. Sådanne tiltag er velkendte fra [[Karelske ASSR]], [[Mordvinske ASSR]]<ref>Uibopuu, s. 232</ref>, [[Mari ASSR]], [[Komi ASSR]]<ref>Uibopuu, s. 252</ref>, [[Perm oblast]]<ref>Uibopuu, s. 255</ref> samt [[Udmurt ASSR]].
#''Tvangsforflytninger'' af den hjemmehørende befolkning til straffelejre eller områder i Sibirien.<ref>Ignats, s. 35-41</ref>
#''Indførelse af russisk som forvaltningssprog'', enten alene eller eventuelt med de nationelle sprog som tilladte.
#''Indførelse af russisk sprogundervisning i skolerne''. Undervisning i eget sprog skete (når den skete) som et fremmedsprog. I forbindelse hermed udgjorde russisksprogede den altovervejende del af skolebøgerne.<ref>Ignats, s. 49-57</ref>
#''Udgivelse af litteratur, aviser og tidsskrifter med kyrilliske bogstaver, ikke latinske''. Tiltag for at bevare eller genindføre latinsk skrift blev systematisk modarbejdede.<ref>Ignats, s. 65-66</ref>
Omfanget af denne virksomhed vekslede fra sted til sted og fra tid til anden. Det skete, at der blev gjort lettelser, men som regel kun for kortere tidsrum og altid efterfulgt af nye repressioner. Det bør tilføjes, at denne politik ikke kun gjaldt finsk-ugriske folk men samtlige nationale mindretal i Sovjetunionen, herunder hviderusserne og ukrainerne.
[[Kategori:Rusland]]
| |||