Edvard Glæsel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidet fra DBL
Linje 1:
'''Fritz Edvard Glæsel''' ([[4. januar]] [[1858]] på [[Clasonsborg]], [[Skarrild Sogn]] – [[12. juni]] [[1915]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[landskabsarkitekt]], der har sat et stort præg på dansk have- og landskabskunst. Han var bror til [[Henri Glæsel]].
 
Han var søn af fabrikbestyrer, senere sekretær ved de jyske jernbaner Julius August Glæsel (1813-1874) og Henriette Danchell (1831-1915). Han fik formentlig sin gartneruddannelse hos handelsgartner Carl Ludvig Hansen i København og var undergartner på [[Bregentved]] [[1879]]-[[1881|81]].
 
Glæsel drev egen tegnestue [[1888]]-[[1915]] og er særligt kendt for sine mange [[herregård]]shaver, bl.a. [[Vallø]], [[Nivågård]], [[Vedbygård]], [[Giesegård]] og [[Vemmetofte]], men også for [[Det Kongelige Bibliotek]]s have, [[Fælledparken]], [[Søerne]], [[Nivå Kirkegård]], [[Vestre Kirkegård]], [[Bispebjerg Kirkegård]] og [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]] samt parkanlæggene i tilknytning til [[Københavns Rådhus]] og [[Bispebjerg Hospital]].
 
Hans kirkegårdshaver blev også berømmet i [[Tyskland]], hvor han i [[1902]] på en udstilling i [[Düsseldorf]] modtog guldmedalje for sine planer.
 
Glæsel skrev af og til artikler i ''Gartner-Tidende'', han var medarbejder ved ''Nordisk illustreret Havebrugsleksikon'' og udarbejdede ''Fortegninger for Gartnerelever''. Han var et interesseret medlem af [[Almindelig dansk Gartnerforening]], var repræsentant, senere kredsformand for København og slutteligt medlem af hovedbestyrelsen.
 
Han er begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]].