|
'''Champagnemesserne''' er betegnelsen for en gruppe af [[middelalder]]lige [[handelsmesse]]r i det franske grevskab [[Champagne]] (delog afBrie, dennu nutidige regioni [[Champagne-Ardenne]]).
Fra 1100-tallet og frem oplevede [[Europa]] nord for [[Alperne]] en handels-sammensmeltning med [[Middelhavet]]s handelssystem. Centrum for denne procesden var Champagnemesserne, der i førstebegyndelsen omgangaf Champagnemesserne.1100-tallet havde udviklet sig som regionale messer med de vigtigte hestemarkeder
En messe var i middelalderen var et regelmæssigt afholdt møde mellem [[købmand|købmænd]] fra et stort område. Normalt strakte en messe sig over flere [[dag]]e (eller endda [[uge]]r) og blev afholdt en eller to gange [[år]]ligt. Som juridisk handelsinstitution opstod messerne i [[Vesteuropa]] efter den urolig tids [[viking]]eangreb. De varstod under en herres beskyttelse (og udnyttelse), og mange opstod nær ved [[kloster|klostre]], der ofte tiltrak [[handel]] og [[håndværk]]. Mod slutningen af 1000-tallet og i begyndelsen af 1100-tallet øgedes messernes antal, og der opstod to nordeuropæiske messe-cykluser: en i [[Flandern]] og en i Champagne-området.
En messe-cyklus bestod af en række messer afholdt nær ved hinanden med korte mellemrum. I Flandern bestod cyklusen, der var etableretopstod omkring 1125, af messerne i [[Lille]], [[Messines]], [[Ypres]], [[Thourout]] og [[Brügge]]. Deres betydning mindskedes dog efterhånden som de flamske [[by]]er voksede og dermed afløste messerne somblev centre for den flamske handel.
Messe-cyklusen i Champagne bevarede derimod sin internationale betydning helt frem mod [[1300]]. Hver messe varede seks uger og rækkefølgen var følgende: umiddelbart efter [[nytår]] var der messe i [[Lagny]] ved [[Marne]]-floden nær [[Paris]]. Derefter fulgte [[Bar-sur-Aube]] med begyndelse midt i [[faste]]n, [[Provins]]-messen i Kristi Himmelfarts-ugenHimmelfartsugen, [[Troyes]] efter [[Sankthans]]-festen 24. juni, så Provins igen 14. september og endelig nok en gang Troyes 2. november.
Når det netop blev Champagne-messerne, der blev centrum for vareudvekslingen mellem italienske og nordeuropæiske købmænd, varskyldtes det primært af to årsager: beliggenhed og tilstedeværelsen af et stærkt centralt styre i området.
Messerne varlå placeret langs en kortpå ruteruten mellem [[Italien]] og Flandern, der i perioden oplevede en voksende samhandel. Ruten gik fra [[Rhônefloden|Rhône-dalen]] over land til pariserflodernes hovedløb og derpå nordpå til [[Lille]] og [[Arras]]. Dermed var Champagne-området et passende mødested for handlende fra de to områder. Tilsyneladende var det dog først i slutningen af 1100-tallet, at italienerne dukkede op på messerne, der i begyndelsen af 1100-tallet havde udviklet sig som regionale messer, der bl.a. var vigtigte hestemarkeder.
Den politiske stabilitet i området blev sikret af greverne af Champagne, der i løbet af 1000-tallet havde fået et solidt greb om området. Dermed kunne mande sikre købmændenes sikkerhed, mens- de var i områdetmod foren atpassende handlebetaling.
==Litteratur==
| 