Malá Strana: Forskelle mellem versioner

I [[1257]] blev området neden for borgen samlet som en administrativ enhed under [[Ottokar 2. af Bøhmen]] med privilegier som kongeby. Ottokar indbød en række [[Tyskland|tyskere]] til byen, og en stor del af disse bosatte sig i Malá Strana. Derfor blev Malá Strana op gennem [[middelalderen]] det område af byen, hvor flest etniske tyskere boede. Der fandtes også en række store paladser tilhørende adelen, mens borgerskabet og de [[Bøhmen|bøhmiske tjekker]] primært boede på østsiden af Vltava.

 

Den daværende bys centrum var markedspladsen, der nu kendes som Malostranské náměstí. [[Karlsbroen]] blev opført under [[Karl den Store]] og forbinder Malá Strana med Stare Mesto på flodens østside. I det [[16. århundrede]] blev bydelen ramt af både storbrand og krigsødelæggelser, men i [[barok]]ken blomstrede den igen. Blandt de bygninger, der blev opført i den periode, kan nævnes Kostel sv. Mikuláš (Skt. Nikolaj-kirken) på Malostranské náměstí samt Valdštejnský palác (Waldstein-paladset) med dens tilhørende park.

 

Den østlige del af Malá Strana mod Vltava er Kampa, der er en kunstig ø. Allerede i [[1489]] blev der gravet kanaler rundt om området, der derved blev til en ø. Ideen var at gøre det muligt at drive en række [[vandmølle]]r. På grund af disse kanaler og huse bygget helt op til kanalerne kaldes denne del også "Prags Venedig".

 

Området er præget af en række kirker, hvoraf den måske mest kendte er Karmelitská (Maria-sejr-kirken), hvor man finder Prags Jesusbarn, en voksdukke, der gennem århundreder har tiltrukket [[pilgrim]]me, der mente, at figuren kunne udvirke mirakler.