Første Enoksbog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Korrektur.
Om englene i enoksbøgerne.
Linje 1:
[[Fil:P. Chester Beatty XII, leaf 3, verso.jpg|thumb|200px|Græsk papurusstykke af Enoks bog]]
'''Første Enoksbog''' er et [[De gammeltestamentlige pseudopigrafer|gammeltestamentligt pseudepigrafisk skrift]], der dog er inkluderet i
[[Den Etiopiske Ortodokse Kirke]]s [[Gamle Testamente]]. Skriftet er en [[Apokalyptik|apokalypse]], der er tillagt den bibelske person [[Enok]], som ifølge [[Første Mosebog]] var det syvende slægtsled fra [[Adam (bibelsk person)|Adam]], og som vandrede med [[Gud]], hvorefter at Gud tog ham bort. Højst sandsynlig tænkes der på en eller anden form for himmelfart. Første Enoksbog regnes som den første videredigtning over synerne i [[Ezekiels Bog]]. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 105), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref> I kapitel 14 beskrives, hvordan Enok bæres ind i himlen, hvor han ser to huse: Det første af [[krystal]], med [[lyn]] og [[kerub]]er af [[ild]] i loftet, og det brænder omkring vægge og døre. I det hus findes ingen livsglæde, men det andet hus er langt større, bygget af ildtunger, og gennem dets åbne dør ser Enok Guds [[trone]], som [[is]] at se til og med [[hjul]] som strålende [[sol]]e. Gud selv er ikke at se, men Enok hører [[kerub]]ernes stemmer. I kapitel 71, der regnes som en senere tilføjelse, kommer Enok atter til krystalhuset. Omkring huset ser han "floder fulde af levende ild", og [[seraf]]er, keruber og ''ofannim'' (= hjulene).
 
Dateringen af skriftet er svær at fastslå. Der er argumenteret for en datering før det første århundrede f.Kr i tiden kort efter [[Makkabæeroprøret]], som nævnes i kapitel 90, og helt frem til e.Kr, da der også af nogle argumenteres for [[Kristendommen|kristen]] påvirkning.
 
Ud over dette skrift bærer også to andre skrifter Enoks navn, nemlig "Bogen om Enoks hemmeligheder", også kaldet [[Anden Enoksbog]], og "Den [[hebraisk]]e Enoksbog", også kaldet [[Tredje Enoksbog]]. Ligeledes citeres i [[Barnabas]]brevet 4,3 endnu en bog af Enok, der nu er gået tabt.
 
I Anden Enoksbog introduceres udtrykket "Guds mangeøjede trone". I Tredje Enoksbog er der fire englegrupper omkring Guds trone: Livsvæsnerne (''chajjoth''), keruber, serafer og ''ofannim'', anført af hver sin fyrste: Chajjliel, Kerubiel, Serafiel og Ofanniel. Kerubiels vrede får himmel og jord til at ryste. Han er syv himle høj og lige så bred. På sit hoved bærer han en krone med Herrens hemmelige navn indgraveret. Han bærer [[bue]]n for Shekina (= det guddommelige nærvær). Shekinas glans stråler fra hans ansigt, hans [[rustning]] er af ild, og vinger dækker hans krop, der er fuld af øjne. De fire englegruppers fundament er ''galallim'', hjulene. Deres fyrste hedder Rikbiel (af ''rhekub'' = vogn). Hjulene danner fodfæste for livsvæsnerne, som der er fire af, ligesom de fire vinde. Hvert livsvæsen, ''chajja'', er så stor som hele verden, med fire ansigter og fire vinger, og hver vinge er som [[universet]]s tag. På hovedet bærer hver af dem 200 kroner, der lyser som Solen. Deres fyrste, Chajjliel, er stor nok til at sluge verden i en mundfuld. Ofanniel har seksten ansigter, fire på hver side, dertil 200 vinger og 8.466 øjne fordelt over hele kroppen. I ansigtet har han kun to øjne, men deres styrke brænder enhver, der ser ham ind i øjnene, til aske. Fra fod til isse måler han 2.500 års dagsrejser. Han passer dag og nat på sine undersåtter, ''ofannim'', de øjenbesatte hjul, med en fars omhu. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 106-8)</ref>
 
== Indhold ==
Line 16 ⟶ 18:
* ''Femte afsnit'' (91-105) er en [[formaning]]stale til børn.
 
{{Apokryferne}}
 
 
{{Apokryferne}}
==Henvisninger==
<References />
[[Kategori:Det Gamle Testamente]]