Første Enoksbog: Forskelle mellem versioner

[[Den Etiopiske Ortodokse Kirke]]s [[Gamle Testamente]]. Skriftet er en [[Apokalyptik|apokalypse]], der er tillagt den bibelske person [[Enok]], som ifølge [[Første Mosebog]] var det syvende slægtsled fra [[Adam (bibelsk person)|Adam]], og som vandrede med [[Gud]], hvorefter at Gud tog ham bort. Højst sandsynlig tænkes der på en eller anden form for himmelfart. Første Enoksbog regnes som den første videredigtning over synerne i [[Ezekiels Bog]]. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 105), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref> I kapitel 14 beskrives, hvordan Enok bæres ind i himlen, hvor han ser to huse: Det første af [[krystal]], med [[lyn]] og [[kerub]]er af [[ild]] i loftet, og det brænder omkring vægge og døre. I det hus findes ingen livsglæde, men det andet hus er langt større, bygget af ildtunger, og gennem dets åbne dør ser Enok Guds [[trone]], som [[is]] at se til og med [[hjul]] som strålende [[sol]]e. Gud selv er ikke at se, men Enok hører [[kerub]]ernes stemmer. I kapitel 71, der regnes som en senere tilføjelse, kommer Enok atter til krystalhuset. Omkring huset ser han "floder fulde af levende ild", og [[seraf]]er, keruber og ''ofannim'' (= hjulene).