|
[[Billede:Von Zinzendorf.jpg|thumb|150px|Nikolaus Ludwig von Zinzendorff]]
Den [[Mähren|mähriske]], også kaldeteller den '''Herrnhutiske Brødremenighed''' (Engelsk: The Moravian Church) er en [[kristendom|kristelig]] bevægelse. medDen havde i år 2000 ca. 300 medlemmer i Danmark og 762.000 på verdensplan i år 2000. Brødrenes (internationale) fællesskab hedder under et ''Unitas Fratrum''. Der afholdes en [[synode]] - et kirkemøde - hvert syvende år. Synoden er Brødrenes højeste instans.<ref name=uss>"Brødremenigheden" af Jakob Ussing, Kristeligt Dagblad d. 26. okt 2005. http://www.kristendom.dk/artikel/266881:Kirkeretninger--Broedremenigheden?all=1</ref> Bevægelsen opstod omkring grev [[Nikolaus Ludwig von Zinzendorff]] ([[1700]]-[[1760]]). Bevægelsen betoner især det rette følelsesmæssige forhold til [[Jesus]] frem for blot den rette lære eller den rette omvendelse.
== Historie ==
[[Fil:Fotothek df rp-a 0010032 Herrnhut. Ortsansicht mit Windmühle, Zeichnung von Joh. Gottfried Schultz, 27.8..jpg|thumb|300px|Herrnhut. Landsbyen med vandmølle, tegningtegnet af Joh. Gottfried Schultz, 27.8.1765 (Görlitz, Graph.]]
Kirken er ældre end den ovennævnte bevægelse og kan spore sine rødder tilbage til denreformation førlutherskefør reformationLuther. Kirken blev oprindeligt dannet i [[Böhmen-Mähren]], efter at [[Jan Hus]] i 1415 var blevet brændt som [[kætter]] på bålet i [[Konstanz]]1415 somi [[kætterKonstanz]], hvor. grupperGrupper af bønder slog sig sammen i et fællesskab i 1457. I begyndelsen af 1500-tallet var der mere end 200.000 brødre i de [[tjekkisk]]e provinser [[Bøhmen]] og [[Mæhren]], deraf navnet bøhmiske eller mæhriske brødre. Broderskabets popularitet gav den katolske kirke grund til at forfølge den. I 1620, underUnder [[30-årskrigen]], led protestanterne i Bøhmen og Mærhen nederlag i 1620 , og flertallet af Brødrene måtte flygte. I Europa blev kirken næsten udryddet, og dens medlemmer forfulgt.<ref name=uss></ref> En lille gruppe søgte asyl på Zinzendorfs gods, [[Berthelsdorf]] i [[Sachsen]], hvor de den [[13. august]] [[1727]] gendannede Den fornyede Brødremenighed i [[Herrnhut]].
== Herrnhuterne i Danmark ==
[[File:Christiansfeld.JPG|thumb|300px|right|[[Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld]]]]
Zinzendorf organiserede Herrnhutterneherrnhutterne til at missionere for hedningehedningemission finansieret af den danske konge. Herrnhutterne blev i første omgang sendt til de to danske kolonier Sct. Thomas og Grønland. I 1771 rettede Kong [[Christian VII]] på foranledning af kabinetsminister [[StruenseStruensee]] henvendelse til Brødremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark.
Herrnhuternes danske center blev lagt i [[Christiansfeld]] i [[Sønderjylland]] i 1773 og opkaldt efter kong Christian VII. <ref>[http://www.christiansfeldcentret.dk/ Om Christiansfeld. Hjemmeside] d. 23/5-10 </ref>
Søren Kierkegaard voksede op i et hjem præget af herrnhutter.
=== Grønland ===
De første Herrnhutterherrnhutter kom til [[Grønlands historie|Grønland]] i [[1733]] hvor de slog sig ned i Frederiksdal, nu i nærheden af det nuværende [[Nanortalik]]. Herrnhutterne forlod Grønland i [[1900]] Grønland. Deres huse står velbevarede tilbage og fortæller om en svunden tid.
== Herrnhuterne i Norge ==
[[Vækkelse]]n kom fra Danmark til Norge i [[1730]]-'erne. Blandt andet blev der fraFra sidste halvdel af 1700-tallet blev der stiftet menigheder i [[Skien]] og på [[Bragernes]], med mange velstående og indflydelsesrige medlemmer.
I [[Oslo|Christiania]] var [[Niels Johannes Holm]] menighedens forstander i årene [[1820]]-[[1834]]. Johan Heinrich Møhne overtog som hvervet menighedsforstander efter Holm. I Christiania holdt de til i Nedre Slottsgate 15. [[Søren Daniel Schiøtz]] (1796-1863) var en central skikkelse inden for bevægelsen i [[Stavanger]]. Kredsen blev med tiden mindre, og omkring 1890 havde brødremenigheden udspillet sin rolle i Norge.
==Se også==
| 