Efterløn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Søren G (diskussion | bidrag) |
Steenth (diskussion | bidrag) |
||
Linje 9:
== Historie ==
I [[1975]] foreslog [[Fagligt Fælles Forbund|SiD]] indførsel af efterløn for personer, der fylder 60 år og som har haft et særligt belastende arbejde. Efterlønnen blev vedtaget i [[1979]] af [[SV-regeringen]] under [[statsminister]] [[Anker Jørgensen]] med den begrundelse, at de ældre burde give plads for de unge arbejdsløse <ref>[http://www.lo.dk/omLO/LOshistorie/FaktaomLOshistorie/Arbejdsmarkedsforhold-politiskeinitiativerogoveren/1970-1979.aspx LO's historie 1970-1979], fra LO's hjemmeside.</ref>, og på den måde sænke ungdomsarbejdsløsheden, og at personer, som var nedslidte som følge af fysisk eller psykisk særligt krævende arbejde, kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet <ref>[http://www.information.dk/fupogfakta/260272 Argument nr. 6: Efterlønnen havde ikke til formål at hjælpe nedslidte | information.dk]</ref>. Den oprindelige ordning gav mulighed for efterløn i perioden hvor modtageren var 60 til 67 år, som på det tidspunkt var pensionsalderen. Man regnede ved ordningens indførelse med, at ca. 17.000 personer ville benytte efterlønnen<ref>Kristensen et ''al.'': [http://pas.samf.aau.dk/fileadmin/user_upload/annskov/Projekter/efterlon-albrekt.pdf Velfærdsstatens spor - en historisk komparativ policy analyse af to efterlønsreformer], Aalborg Universitet 1999</ref>.
Ordningen blev dog hurtigt til en generel tidlig pensionsordning{{kilde mangler|dato=Uge 31, 2009}}, og i 1. kvartal 2009 var der 135.503 personer på efterløn. [[Folketinget]] ændrede i 1999 ordningen, således at den krævede medlemskab af en [[A-kasse]] i 25 år ud af de seneste 30, og et kontingent der i dag (2011) er på 439 kroner. Mange så dette som en forringelse, og ændringen gav anledning til voldsom debat i [[Socialdemokratiet]], idet daværende statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]] havde garanteret for efterlønnen under valgkampen i 1998.
I 2006 blev ordningen igen ændret i forbindelse med velfærdsforliget mellem [[Venstre]], [[Konservative Folkeparti]], [[Dansk Folkeparti]], [[Radikale Venstre]] og [[Socialdemokraterne]]. Kravet om a-kassemedlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag blev sat op til 30 år, og samtidig blev det et krav at man skulle begynde at indbetale senest når man fylder 30 år. Det blev gældende for personer, som var 28 år eller yngre i 2006. Dog blev der indført en fortrydelsesordning for personer, som havde været uafbrudt medlem af en a-kasse siden det 24. år. De kan nu nå at tilmelde sig efterlønsordningen op til 15 år før efterlønsalderen, dog med en nedsat ydelse, som bliver fratrukket 2 pct. af den sats, som efterlønnen ellers ville have været, for hvert år under 30 år, som vedkommende når at indbetale. <ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/2006/Aftale%20om%20fremtidens%20velstand%20og%20velfaerd%20og%20investeringer%20i%20fremtiden%20-%20Aftale%20om%20fremtidig%20indvandring/2%20Senere%20tilbagetraekning%20fra%20arbejdsmarkedet.aspx 2. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - Finansministeriet]</ref>
[[Statsminister]] [[Lars Løkke Rasmussen]] lagde i sin nytårstale [[1. januar]] [[2011]] op til at afskaffe efterlønnen for de danskere, der på daværende tidpunkt var under 45 år<ref>[http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/198467/fakta_statsministerens_nytaarstale_2011.html Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011], fra [http://borsen.dk børsen.dk]</ref>. Indtil da havde statsministeren afvist at ændre på efterlønsordningen, med opbakning fra et flertal i [[Folketinget]] (undtagelserne var [[Liberal Alliance]], [[Det Radikale Venstre]] og [[Det Konservative Folkeparti]]). I januar 2011 fremlagde regeringen et forslag til en tilbagetrækningsreform med titlen ''...vi kan jo ikke låne os til velfærd''<ref>[http://fm.dk/Publikationer/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd/~/media/Publikationer/Imported/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd/vi_kan_jo_ikke_laane_os_til_velfaerd.ashx ''...vi kan jo ikke låne os til velfærd''], regeringens forslag til tilbagetrækningsreform, januar 2011</ref>, der bl.a. afskaffer efterlønnen for alle under 45 år, hæver folkepensionsalderen med ½ år om året fra 2019 til 2022 (så folkepensionsalderen bliver 67 år fra 2022), og indfører en [[seniorførtidspension]]sordning, der skal gøre det muligt at opnå førtidspension de sidste 5 år inden pensionering, uden den samme arbejdsprøvning som den almindelige [[førtidspension]].
Linje 66:
En analyse<ref>[http://www.ae.dk/analyse/hvem-er-efterlonsmodtagerne-danmark Hvem er efterlønsmodtagerne i Danmark?], analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.</ref> fra [[Arbejderbevægelsens Erhvervsråd]] konkluderede juni 2010 at "under 2pct. af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, mens 83 pct. er ufaglærte eller faglærte", samt at "mænd der går på efterløn som 60-årig har i gennemsnit 2,2 år færre leveår, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er forskellen 1,3 år". De sidstnævnte tal var dog ikke korrigeret for socioøkonomiske faktorer.
Et notat fra [[LO]]<ref>[http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/01/~/media/LO/Aktuelt/Nyheder_2011/Efterloen_sygdom_Notat_NYpdf_11012011.ashx Efterlønnere modtagere i højere grad sygedagpenge, end andre] - notat fra [[LO]], januar 2011</ref> fra januar 2011 anfører at efterlønsmodtagere har 70% flere dage på sygedagpenge end andre, og konkluderer at efterlønsmodtagere er mere syge end andre. Samme resultat kom beskæftigelsesministeriet til i et svar til folketingets arbejdsmarkedsudvalg, hvor de fandt at efterlønsmodtagere havde 2,9 ugers sygefravær i gennemsnit året før de gik på efterløn, mens de beskæftigede kun have 1,2 ugers sygefravær i samme år.
== Økonomi ==
Der er på [[Finansloven]] 2009 afsat 23 mia. kr. til de ca. 150.000 efterlønsmodtagere, svarende til i gennemsnit ca. 153.000 kr. pr. efterlønsmodtager. Lægges hertil mistede skatteindtægter, kommer omkostningen op på anslået 37 mia. kr. <ref>[http://www.business.dk/oekonomi/efterloennen-koster-os-37-milliarder-kr Efterlønnen koster os 37 milliarder kr.], Business.dk 30. august 2009.</ref>. I modsat retning trækker sparede udgifter til [[dagpenge]], [[sygedagpenge]] og [[førtidspension]] til de efterlønnere, der alligevel ikke ville have opnået beskæftigelse. Derudover modtog staten i 2009 ca. 6,1 mia. kr. i efterlønsbidrag.<ref>[http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=BEVPUBL.FL10A&topic=17.31.51&searchtype=3&line=0#firsthit Finanslov for 2010 (Anm.) - 17.31.51]</ref>
Beregninger på [[DREAM]]-modellen<ref>[http://jp.dk/indland/article2056179.ece Nye beregninger: Efterløn koster 16,5 mia. kr.], Jyllands-Posten 3. maj 2010.</ref> viste i maj 2010 at "en afvikling af efterlønnen fra 2011 vil forbedre de offentlige finanser med årligt 16,5 mia. kr., blandt andet fordi beskæftigelsen øges med 100.000 personer og giver øgede skatteindtægter." Beregningerne tog udgangspunkt i, at der lukkes for tilgangen til efterløn fra 2011, og at 84 procent af dem, der ellers ville være gået på efterløn, vil være i stand til at arbejde.
Linje 86:
* En afskaffelse af efterlønnen i den nuværende dårlige økonomiske konjunktursituation vil betyde øget arbejdsløshed
* En afskaffelse af efterlønnen vil presse lønningerne ned.<ref>[http://www.information.dk/fupogfakta/261706 Argument nr. 10: Regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen forudsætter en lavere realløn | information.dk]</ref>
Tilsvarende er de hyppigst fremførte argumenter fra fortalerne for afskaffelse af efterlønnen:
Linje 94:
* Der kommer inden for en kort årrække til at mangle arbejdskraft, idet forholdet mellem antallet af personer på offentlig forsørgelse (især efterløn og pension), og antallet af personer på arbejdsmarkedet, forskydes efterhånden som de store årgange pensioneres (se også [[ældrebyrde]])
* Hvis man skal have ligevægt på den strukturelle saldo i 2020 vil det formodentlig svarer til, at man skal skaffe yderligere ca. 16-21 mia. kr., heraf vil en afskaffelse af efterlønnen anslået betyde en forbedring på 16 mia.kr.<ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd.aspx?mode=full ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! - Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform - Finansministeriet]</ref>
* Andre velfærdsydelser, som f.eks. sundhed og uddannelse, er vigtigere end efterløn; f.eks. anfører [[Velfærdskommissionen]] at "Hvis vi skal imødekomme fremtidens udfordringer bedst muligt, er det Velfærdskommissionens klare holdning, at andre velfærdsydelser er langt vigtigere end efterlønsordningen. Det gælder eksempelvis et velfungerende uddannelses- og sundhedssystem og bedre integration af indvandrere og flygtninge."<ref name="velfkom7" />
| |||