Frederiksberg Slot: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
MystBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: it:Palazzo di Frederiksberg
m småret
Linje 1:
[[Image:Frederiksberg Slot.jpg|right|thumb|250px|Frederiksberg Slot set fra [[Frederiksberg Have]]]]
'''Frederiksberg Slot''' er et slot opført i italiensk [[barok|barokstil]] på toppen af [[Frederiksberg Bakke]] på [[Frederiksberg]]. Slottet blev opført i [[1699]]–[[1703]] for [[Frederik 4.]] som kongefamiliens sommerslot. Arkitekten var [[Ernst Brandenburger]] .
 
==Historie==
Linje 9:
Under [[Christian 6.]] opførte [[Lauritz de Thurah]] i [[1732]]–[[1738|38]] en kurvet bygning omkring slotsgården i forlængelse af sidefløjene. Kongen benyttede slottet som sommerbolig i årene [[1731]]–[[1740|40]], mens han byggede det første [[Christiansborg Slot]].
 
Frederiksberg Slot fik sit nuværende udseende ved en mindre ombygning i [[1828]]–[[1829]] udført af arkitekt ''J. Hansen Koch'' for [[Frederik 6.]], der opholdt sig meget på slottet, og var med til at gøre slottet og haverne så berømte. Hans enke, [[Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel|dronning Marie]], der døde i 1852, blev den sidste kongelige beboer på slottet.
 
I [[1868]] blev slottet overdraget til [[Hærens Officersskole]], der flyttede ind året efter, og stadig i dag har til huse i slottets bygninger. Større restaureringer blev udført i [[1927]]-[[1930]] og [[1993]]-[[1998]].<ref>[http://www.frederiksbergslot.dk/slotshistorien.htm Frederiksbergslot.dk]</ref>
 
==Frederiksberg Have og Søndermarken==
Samtidig med opførelsen af slottet anlagdes en slotspark bestående af [[Frederiksberg Have]] og [[Søndermarken (Frederiksberg)|Søndermarken]]. Begge blev anlagt i fransk barokstil med kvadratiske afsnit, snorlige stier og hække, vandfald og figurer.
 
I slutningen af [[1700-tallet]] omlagdes mange fyrstehaver fra den stive franske barokstil til en mere “naturlig” engelsk landskabelig havestil med slyngede stier, små søer og tæt bevoksning. Således blev Søndermarken omlagt i [[1785]]–[[1788|88]], og Frederiksberg Have fulgte efter i [[1795]]–[[1804]], hvor den fik sit nuværende udseende. I forbindelse hermed opførtes i Søndermarken ''Det norske Hus'' og ''Kildegrotten'' og i Frederiksberg Have ''Det kinesiske Lysthus'' ([[1801]]) og ''Apistemplet'' ([[1802]]–[[1804|04]]).
 
==Se også==