Urdu: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''Urdu''' er det nationale sprog i [[Pakistan]]. Det tales også i [[Indien]] og hører til verdens ti største sprog. Men da moderne hindi og urdu i høj grad kan ses som ét sprog, så er sproget verdens næstmest talte sprog, næstefter kinesisk. Navnet har samme oprindelse som det [[dansk (sprog)|danske]] ord ''horde''. Begge ord stammer fra [[tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] ''ordu'' (= hær, lejr). Stormogulerne i [[Delhi]] var oprindeligt centralasiatiske [[nomade]]r, og deres [[hof]] kaldtes derfor ''urdu-e mu'allâ'' (= lejr kejserens). Dette gik så over til at betegne deres sprog, og blev efterhånden forkortet til ''urdu''. <ref>Finn Thiesen: "Likheter mellom norsk og urdu", ''Språknytt'' (s. 34), udgivet af Språkrådet, 0032 Oslo</ref>
 
De urdutalende muslimer i Indien og Pakistan nedstammer fra [[hindu]]er, der i [[middelalderen]] gik over til [[islam]]. Men det hinduistiske [[kaste]]system tog de med, og bruger det persiske ord ''birâdarî'' (= brorskab) til at betegne "kaste". I det daglige gør kastesystemet sig ikke meget bemærket, men i det øjeblik, en pakistansk fyr eller -pige ønsker at gifte sig med én, der måske nok er en from muslim, men ikke tilhører det rigtige ''birâdarî'', kan kastesystemet hurtigt blive en afgørende faktor.<ref>Finn Thiesen: "Likheter mellom norsk og urdu", ''Språknytt'' (s. 37)</ref> I takt med større viden omkring oprindelsen af kastesystemet, så synes problemet at være på vej ud af samfundet - især blandt immigranternes efterkommere.
 
Urdu og [[hindi]] anses af sprogvidenskabsfolk som ét sprog. Hindi skrives med [[devanagari]]-alfabetet, mens urdu skrives som et modificeret [[arabiske alfabet]], i lighed med [[persisk]]. Urdu beskrives som at have samme grammatisk struktur som hindi, men benytter sig så af et hav af låneord fra persisk og arabisk. Moderne hindi låner en række ord fra urdu, hvorfor forskellen under en almindelig dagligdags samtale ofte ikke er så markante. I samtaler hvor der kræves større sproglig kunnen, der bliver forskellene i ordvalg markante.