Forskel mellem versioner af "Sjøforsvaret"

149 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
wikify samt smårettelser
(wikify samt smårettelser)
== Historie ==
 
Et organiseret militær i Norge kan spores tilbage til [[hird]]en og [[leding]]en. Tidligere blev væbnede styrker sat tilfældigt op, men i [[954]] vandt [[Håkon den gode]] over Eirikssønnene og deres allierede, i et slag som stod ved Avaldsnes på [[Karmøy]]. I [[Heimskringla]] fortælles det at Håkon indskrev i loven at i hele landet langs søen, og så langt op i [[elv]]ene som [[laks]]en gik, skulle landet deles ind i "skipreider". Bønderne i et skipreide skulle bygge og udruste et [[sejlskib]].
 
I [[1277]] var der i Norge 270 skipreider. Skipsreien skulle sendes ud når det var allmenning. Allmenning skulle sendes ud når det var fjendtlige styrker i landet. Ved [[1000-tallet]] var [[jarl (titel)|jarljarler]]er nævnt som høvdinge[[høvding]]e i leidangen. Ved [[1100-tallet]] var [[biskop]]perne chefer for leidangsflåden.
 
De fleste træfninger fra [[vikingetiden]] og op igennem [[middelalderen]] foregik lige så meget til søs som på landjorden. Den norske leidangsflåde viste sig ved sammenstødene med tyske vitalinere i [[1400-tallet]] at være fuldstændig underlegne og med forældet konstruktion. [[Kravelbygning|Kravelbyggede]] skibe med høje kasteller overtog rollen for de [[Klinkbygning|klinkbyggede]] langskibe[[langskib]]e. Under krigene i 16- og 1700-tallet blev det med vekslende held forsøgt at etablere flådeafdelinger, både af skærgårdsbåde[[skærgård]]sbåde (rofartøjer) som under den [[Anden Karl Gustav-krig]], samt såkaldte defensionsskibe, som var [[handelsskib]]e bygget af handelsfolk, som i tilfælde af krig kunne udrustes til krigsbrug. Specielt under den [[skånske krig]] i 1670erne[[1670'erne]] og frem til [[1720]] havde disse fartøjer en vis betydning.
 
Da Norge igen gik i krig i [[1807]], efter [[Københavns bombardement]], var flådens styrke på et lavmål. Kysten havde i realiteten været åben for fransk [[kaper]]krig mod [[England]] helt siden [[Revolutionskrigene]]. Imidlertid var den norske marine godt forberedt på fremtiden. hele tre flådekommissioner afgav i [[1790]] anbefalinger om valg af skibe, kystbatterier og opsætning af norske mandskaber. Disse anbefalinger blev taget til følge ved den første krigsvinter da [[Lorens Henrik Fisker]], den danske marines mest erfarne søofficer, efter eget forslag rejste til Norge og organiserede den norske Kystdefension ([[2. november]] 1807). Det var i realiteten starten på den selvstændige norske marine, og var hele det grundlag hvorpå den norske marine havde at bygge på i [[1814]]. I de syv år frem til 1814 fortsatte krigen hovedsageligt til søs, mens krigen til lands kun drejede sig om nogle måneder i 1808-09 i [[Østlandet]], dog blev et nyt svensk angreb begrænset til [[Østfold]]en i foråret 1814. Imens blokerede [[Royal Navy|britiske skibe]] Norge igennem flere år, med nød, sult med faldende indbyggertal til følge. [[Henrik Ibsen]]s episke[[episk]]e [[digt]] ''Terje Vigen'' omhandler disse krisetider i norsk historie. Norske skibe blev opbragt og tusindvis af norske søfolk tilbragte årelange ophold i britisk [[krigsfange]]nskab hvis de nægtede at indgå i engelsk tjeneste. Af og til kunne skærgårdsbåde med lette kanoner gøre modstand mod overmagten. Lorens Fisker satsede på at bygge kanonbåde i to klasser: [[Chalup]]per op til 60-70 fod med et mandskab på 60-70 mand samt en klasse på op til 45 fod med en besætning på 20-25 mand. Frem til 1814 blev der bygget over halvtreds af hver type samtidigt med at kystbatterierne blev udbedret eller nyanlagt.
 
Den norske marine havde i 1814 under 10 [[brig]]ger samt cirka 100 kanonbåde for kystnært farvand. Flåden blev de følgende år stærkt reduceret og mandskaberne blev demobiliseret. Efterfølgende blev flåden flyttet fra Fredriksvern til Horten over flere etaper. [[Værft]]et i Horten overtog desuden gradvist skibsbygningen frem til [[1830]]. I [[1828]] blev der, for første gang siden 1814, søsat et skib, [[fregat]]ten Freia. Dette skete på en nybygget [[bedding]] i Horten. Arbejdet blev samtidigt udført for første gang udelukkende af norske [[håndværker]]e. Der skulle dog et [[årti]] før [[Stortinget]] overvandt sin mistillid til den norske marines officerer, og der blev bevilget nye midler til marinen, efter den fatale "Marinefallit".
 
Tidens trusselsbillede, set fra svensk side, var rettet mod et [[Rusland|russisk]] angreb mod [[Sverige]] igennem [[Østersøen]]. I et sådan tilfælde skulle den svenske forsvarslinje samles i Midtsverige for at imødekomme invasionsstyrkerne. Denne tanke måtte senere forlades eftersom ny marineteknologi gjorde det mulig at angribe alle kystområder. Den tænkte russiske trussel førte også til en stærk fornorskningspolitik i de nordlige områder. Fordi [[Rusland]] traditionelt set ikke var fjende af Norge - mente mange at nordmænd derfor blev ufrivillig trukket ind i en konflikt som kun angik Sverige og Rusland.
 
Den militære trussel [[Sverige]] tidligere udgjorde, forsvandt et par år efter opløsningen af den [[Den svensk-norske union]] i [[1905]]. Samtidig oprustede de kontinentale [[stormagt]]er, og en [[verdenskrig]] var under opsejling. Norge valgte at holde sig [[Neutralitet|neutralt]].
 
Mens verdenskrigen rasede, blev den norske marine mobiliseret i sin helhed, sammen med enkelte kystbefæstninger og elementer fra den norske hær. Gennem hele krigsforløbet holdt Norge en strengt neutral linje, hvor Marinen foretog størstedelen af den norske suverænitetshåndhævning[[suverænitet]]shåndhævning af norsk [[territorium]]. Efter at krigen var ovre, var både personellet og materiellet i Marinen opslidt, og samtidig blev forsvaret som helhed i efterkrigstiden droslet ned. Mange af fartøjerne som var i brug under [[1. verdenskrig]], var allerede ved århundredeskiftet forældede og ikke til megen nytte. Alligevel fortsatte de tjenesten efter første verdenskrig. En ny klasse ubåde blev bestilt, B-klassen, men var allerede forældede ved leveringen. Samtidig kom en ny forsvarsgren til, eftersom flyteknologien for alvor blev taget i brug. Først blev flyene delt mellem ''Hærens Flyvåben'' og ''Marinens Flygevåpen'', men i [[1944]] blev de samlet til det fælles ''[[Luftforsvaret]]''.
 
Da [[2. verdenskrig]] brød ud blev det norske forsvar nedkæmpet i løbet af et par måneder i [[1940]], til trods for [[De Allierede|allierede]] forstærkninger.
 
Efter krigen bestod marinen af nogle få tidligere norske fartøjer, men også en del tidligere tyske krigsskibe der blev taget som krigsbytte fra [[Tyskland]] efter krigen. Marinen bestod også af britiske og amerikanske skibe der tjenestegjorde i de frie norske flådestyrker under krigen. I [[1950'erne]] planlagde marinen en større opgradering, og arbejdet resulterede i ''flådeplanen af 1960'': Fem nye fregatter i [[Oslo-klassen]], fem [[korvet]]ter i Sleipner-klassen (senere reduceret til to), femten [[ubåd]]e af Kobben-klassen ([[Tumleren-klassen]]), otte [[torpedobåd]]e af Tjeld-klassen og 23 (senere reduceret til 20) MKB'er (motorkanonbåde) af Storm-klassen.
 
Efter [[Sovjetunionen]]s og [[Warszawapagten]]s opløsning omkring [[1990]] blev det norske forsvar kraftig nedrustet. En ubalance mellem mål og tildelte midler blev stadig tydeligere, og fra 1990'erne blev antallet af soldater betydelig reduceret. I efterkrigsårene udsendte Norge styrker til internationale operationer, specielt i [[Forenede Nationer|FN]]-regi. Marinen fik i slutningen af [[1980'erne]] leveret seks ubåde af Ula-klassen, og nye MTB'er af Hauk-klassen blev bygget. Af nutidige byggeprojekter kan nævnes fregatter af Fridtjof Nansen-klassen samt MTB'er af Skjold-klassen.
 
Norske kritikere hævder at marinen i dag er på et farlig lavt niveau hvad angår antal fartøjer og mandskab, samtidigt med at marinen har problemer med rekrutteringen til officersstillinger.
 
* Fregatvåpenet
** 5x [[Fridtjof Nansen-klassen]]
 
* Ubåtvåpenet
** 6x [[Ula-klassen]]
 
* MTB-våpenet
** 6x [[Skjold-klassen]]
 
* Minevåpenet
** [[Oksøy-klassen]]
** [[Alta-klassklassen]]
** N50 KNM Tyr
** Minedykkere
 
* Marinens jegervåpen
** 20x20× Stridsbåt 90
 
*Logistikkvåpenet
** KNM Hessa
** KNM Vigra
** NyttNyt logistikkfartøylogistikfartøj i 2012
 
=== Kystvagten (Kystvakten) ===
 
** Indre kystvakt
*** 3x Nornen-klassen
 
** Ytre kystvakt
 
** Indre kystvakt
*** 2x Nornen-klassen
 
** Ytre kystvakt
*** 3x Nordkapp-klassen
*** KV Harstad
*** KV Barentshav
|align="center"| [[Korporal]]
|align="center"| [[Konstabel|Marinespecialist]]
|align="center"| [[Konstabel|Marineoverkonstabel]]</br>[[Konstabel|Marinekonstabel]]
|align="center"| [[Konstabel|Marinekonstabel]]</br>[[Menig|Marineelev]]</br>[[Menig|Værnepligtig menig]]
|}
== Referencer, kilder og eksterne links ==
2.694

redigeringer