Stikker: Forskelle mellem versioner

Ordet '''stikker''' er fra gammel tid forbryderjargonens betegnelse for en person fra det kriminelle miljø, som mod betaling, strafnedsættelse eller fordele af anden art angiver forbrydere og forbrydelser til myndighederne. Under og efter [[Besættelsen|den tyske besættelse af Danmark 1940-45]] er ordet specielt blevet anvendt om de danske angivere, [[agent]]er og [[spion]]er, som det tyske politi, [[Gestapo]], benyttede sig af, for at optrevle [[modstandsbevægelsen]].

Stikkerproblemet opstod i efteråret [[1943]] samtidig med, at modstandsbevægelsens [[sabotage]]aktioner tog fart og samtidig med, at det tyske politi – Gestapo – kom til landet og overtog bekæmpelsen af sabotagen. Det blev én af det nydannede [[Frihedsrådet|Frihedsråds]] første opgaver, at tage stilling til, hvordan man skulle forholde sig over fortil stikkerne. Frihedsrådet var ikke i tvivl om, at det var nødvendigt at skaffe dem af vejen, d.v.s. dræbe dem. Man overvejede at oprette en hemmelig domstol, som skulle behandle sagerne og træffe afgørelse om likvidering eller ikke. Denne tanke blev opgivet bl.a. ud fra den betragtning, at der ikke var tale om en straf, men om en [[nødværge]]foranstaltning under krigslignende forhold.

Det mest præcise tal på antallet af stikkerlikvideringer er formentlig 409. <ref>Emkjær s. 17</ref>. Den første kendte likvidering fandt sted i maj 1943. I hele året 1943 fandt der 12 likvideringer sted. I 1944 var antallet 140, mens tallet i 1945 indtil befrielsen nåede op på 238. Heraf fandt alene i april 1945 106 likvideringer sted. <ref>Skema, Emkjær s. 17</ref> Enkelte stikkerlikvideringer fandt sted efter den 5. maj 1945.

Nyere undersøgelser har vist, at ordet ”stikkerlikvidering” er misvisende, idet en betydelig del af de likviderede ikke var egentlige stikkere, men blev dræbt, fordi de af andre grunde blev anset for at udgøre en fare for modstandsbevægelsen. Blandt de likviderede var fremtrædende medlemmer af [[DNSAP]], medlemmer af [[Schalburg-korpsetSchalburgkorpset]] og andre terrorkorps samt personer, som arbejdede for tyskerne som marinevægtere og lign. Enkelte medlemmer af modstandsbevægelsen blev likvideret af deres egne fordi de var for åbenmundede. Nogle blev dræbt fordi de tilfældigvis var sammen med en person, som skulle likvideres, og i nogle tilfælde skete der direkte fejltagelse i form af navneforvekslinger og lignende. I et enkelt tilfælde viste det sig senere, at der var tale om et rovmord begået af personer med tilknytning til modstandsbevægelsen. <ref>Tamm s. 689</ref>

Fra tysk side blev stikkerdrabene gengældt med de såkaldte [[clearingmord]]. I 1944 og 1945 blev 106ca. 250 danskere dræbt som repressalie for stikkerdrab.<ref>la Cour s. 535 ff.</ref> Hovedparten af disse drab blev forøvet af de danske terrorkorps, som var i tysk tjeneste, og heraf langt de fleste af den såkaldte [Petergruppen|Petergruppe]. <ref>la Cour s. 544</ref> Ét af de første clearingmord var drabet på digterpræsten [[Kaj Munk]].