Lukasevangeliet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Ophav: Om parallellen til 1. Samuelsbog.
→‎Ophav: Om Guds rige indeni os.
Linje 10:
Ligesom de øvrige evangelier er også Lukasevangeliet en anonym tekst, der først i en senere tradition er blevet tilføjet et forfatternavn. Der er intet sted i teksten, forfatteren afslører sit navn. Det eneste man får at vide om forfatteren er, at denne ikke selv var øjenvidne til de i evangeliet omtalte begivenheder, men derimod er afhængig af overleveringer.
 
Det er ikke helt korrekt at nævne ham "[[forfatter]]". Skriver-redaktør er nærmere hans faktiske rolle. Indledningen bedyrer, at skriftet er en nøje gennemgang af omstændighederne omkring Jesu liv og virke ''”sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere”'' (Luk. 1,2). Ophavsmanden hævder altså ikke selv at have øjenvidnestatus, men at være en formidler af allerede eksisterende overleveringer. Ifølge ''traditionen''[[tradition]]en er ophavsmanden [[læge]]n [[Lukas]], der bl.a. nævnes i Kol 4:14 - en tradition, der bl.a. har været begrundet med skriftets lærde sprog og det faktum, at oldtidens medicinske lærebøger indledtes med lignende vendinger som Lukasevangeliet, med en dedikation til en ærværdig modtager. Det samme gælder imidlertid oldtidens historiebøger, og det passer bedre med Lukasevangeliets selvopfattelse - det vil læses som redegørelse for stedfundne begivenheder.
 
Forfatteren har haft kendskab til tidligere evangelietekster og benytter sig af en del materiale fra Markusevangeliet. Og selve fortællingen følger også Markusevangeliets fortælleramme. Dog er en del materiale fra Markusevangeliet udeladt, og forfatteren benytter sig også af en del materiale der er sammenlignelig med [[Matthæusevangeliet]]; den såkaldte Q-tekst. Men omkring en tredjedel af evangeliet er særegent for Lukasevangeliet, og benævnes L. Denne L-tekst er vanskelig at bestemme. Det er usikkert, hvor meget der er overleveret materiale, og hvor meget, der kan tilskrives forfatterens kreativitet. Af L-tekst kan blandt andet nævnes barndomshistorien 1,5-2,52.
 
====Parallel til dommeren Samuel====
Forfatteren ledte i gamle tekster for at forstå sin samtid, som det var almindeligt at gøre i [[antikken]]. I sin fremstilling af Jesu opvækst henter Matthæusevangeliet inspiration fra historien om [[Moses]], mens Lukasevangeliet baserer sin version på [[Første Samuelsbog]]s skildring af [[Samuel]]s opvækst. Samuel var den sidste af de store [[dommer]]e i [[Israel]]s historie. Lukasevangeliets skildring i 1:7-57 af [[Johannes Døberen]]s [[fødsel]] genspejler på samme måde [[Abraham]]s og [[Sara]]s lange venten på afkom. <ref>Jonas Gardell: ''Om Jesus'' (s. 49), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0</ref> I Matthæusevangeliet nedstammer Jesus fra en række konger, tilbage til Abraham, hvorimod Jesu stamtavle i Lukasevangeliet (LukasLuk 3:23-38) lader Jesus nedstamme fra [[præst]]er og [[profet]]er; og den strækker sig helt tilbage til [[Adam]], det første menneske, for at betone, at Jesus ikke blot angik [[jøder]]ne, men hele menneskeheden. I 3:23 hedder Jesu farfar i øvrigt Eli, <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=3</ref> mens han i Matthæus 1:16 hedder Jakob. <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=40&nr=1</ref>
 
Jesus i Lukasevangeliet 12:51-53 er en kompromisløs skikkelse: "I må ikke tro, at jeg er kommet for at skabe fred på jorden. Tværtimod! Jeg er her med splittelse og strid. Fra nu af skal fem i samme familie være splittet og delt; tre mod to og to mod tre. Far og søn, mor og datter, svigermor og svigerdatter - alle er i strid med hinanden." <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=12</ref> I 14:26-27 hedder det: "Den, der vil følge mig, må give afkald på sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre - ja, han må give afkald på sit eget liv for at kunne være min discipel. Den, der ikke vil bære sit kors og følge i mine fodspor, kan ikke være min discipel." Det blev senere modsagt i Peters første brev 2:13-14: "For Herrens skyld skal I rette jer efter enhver menneskelig myndighed, hvad enten statsoverhovedet er kongen eller en af hans embedsmænd; de har til opgave at straffe forbrydere og at hædre og påskønne dem, som handler ret", og 2:18: "I, der er ansat under andre, skal vise jeres overordnede respekt og gøre, hvad de siger - og adlyd ikke kun de gode og venlige, men også de hårde og urimelige." <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=60&nr=2</ref>
 
I Lukasevangeliet 2:12 siger [[engel]]en til hyrderne: "I skal finde et lille barn, svøbt i et tæppe og liggende i en krybbe." Det er en henspilling på et av de [[apokryfe skrifter]], Visdommens bog 7:4, hvor der står om [[kong Salomo]]s fødsel: "Jeg blev lagt i svøb og plejet med omsorg. Nej, ingen konge har fået anden begyndelse på tilværelse." <ref>Jonas Gardell: ''Om Jesus'' (s. 50)</ref>
 
====Guds rige indeni os====
I Markusevangeliet 13:30 er Enden nært forestående: "Jeg siger jer: Denne slægt skal ikke forgå, førend alt dette er sket." (Mark 13,30) I Lukasevangeliet hedder det tværtimod, at "Jesus svarede: "Lad ikke nogen føre jer bag lyset, for mange vil komme og i mit navn påstå: 'Det er mig!' og: 'Tiden er nær!' Hør ikke på dem!"" (Luk 21:8) <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=21</ref> Tværtimod er det et unikt træk ved Lukasevangeliet, at det påstås, at Guds rige er indeni os (Luk 17:20-21). Noget lignende udsagn eksisterer ingen andre steder i Bibelen: "''En dag spurgte farisæerne Jesus: "Hvornår kommer Guds rige?" Han svarede: "Guds rige kommer ikke sådan, at man uden videre kan se det. Der er ingen, der vil kunne sige: 'Se, her er det!' eller: 'Dér har vi det!' Nej Guds rige er midt iblandt jer og inden i jer."''" <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=17</ref>
 
== Indhold ==