Gehejmeråd: Forskelle mellem versioner

'''Gehejmeråd''' (af tysk ''Geheimrat'', egentlig rådgiver, der er indviet i hemmeligheder) var på [[Christian 4.]]s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste rådgivere uden for [[rigsråd]]et. Fra [[1670]]-[[1770]] blev det titlen for medlemmerne af [[gehejmekonseil]]et. Fra [[1770]]-[[1808]] var det en [[ærestitel]] der gav rang i 1. klasse og gav ret til at kalde sig ''[[excellence]]''.

Titelen gehejmeråd var allerede i brug i Danmark på Christian 4.s tid. Den tillagdes enkelte af kongens fornemste og mest intime rådgivere uden for rigsrådet fx tysk kansler Ditlev Reventlow. Efter [[enevælden]]s indførelse blev den hurtig den almindelige betegnelse for de kongelige råder, der på forlangende skulle fungere som kongens rådgivere, det være sig ved mundtlige eller skriftlige udtalelser. Det var ikke alle gehejmeråder, som kaldtes til rådslagningerne og fik sæde i konseillet. Der opstod hurtigt modsætning mellem virkelige gehejmeråder, der var konseilsmedlemmer og titulære gehejmeråder, hvis titel alene også gav dem plads i rangforordningens 1. klasse og prædikatet ''excellence''.