Versionen fra 20. apr. 2011, 12:47 redigér Schwa dk (diskussion \| bidrag) 51 edits m Lettere omformuleringer i indledningen. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. apr. 2011, 13:28 redigér fjern redigering Schwa dk (diskussion \| bidrag) 51 edits Opdaterede baggrund for særskrivninger Gå til næste forskel →
Linje 3: ==Baggrund for særskrivninger== Særskrivning skyldes en mangelfuld syntaktisk analyse, hvor skribenten fejler i at indse at orddelene samlet set danner ét syntaktisk udeleligt ord. Særskrivning hænger sammen med leksikalisering sådan at stærkt leksikaliserede sammensætninger, som sommerfugl og mælkebøtte, sjældent særskrives, mens uetablerede komposita oftere særskrives. ~~Der er formodentlig flere grunde til særskrivninger, f.eks:~~ Skribentens mangelfulde evne til at håndtere lange ord, som derfor bliver opdelt. Særskrivning bruges i nogle tilfælge helt bevidst af designmæssige årsager da man hurtigere genkender bestanddelene i fx "karry tomat ketchup" end "karrytomatketchup". Afsmitning fra engelsk, hvor sammensatte ord er ret sjældne. [[Maskinoversættelse\|Maskinel oversættelse]] fra engelsk, hvor ordene bliver oversat enkeltvis, uden det helt store hensyn til [[syntaks]]. En populær forestilling er at særskrivning skyldes engelsk indflydelse og mangelfulde ordbøger i fx stavekontroller og mobiltelefoner. Der findes intet videnskabeligt belæg for sådan en sammenhæng, og det er tvivlsomt at man hos svage stavere skulle kunne finde en sammenhæng mellem særskrivning og beherskelse af engelsk retskrivning eller brugen af stavekontroller. Primitive stavekontroller med lille [[ordforråd]] i tekstbehandlingssystemer. *Design. Mange designere bryder sig ikke om bindestreger i deres logoer, forsider, plakater osv. Særskrivning forekommer særligt, når et (eller flere) af ordleddene er et

Særskrivning: Forskelle mellem versioner