Versionen fra 20. apr. 2011, 13:51 redigér Schwa dk (diskussion \| bidrag) 51 edits m →‎Særskrivning og retskrivning: rettede opstillingen af retskrivningsreglerne ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. apr. 2011, 13:56 redigér fjern redigering Schwa dk (diskussion \| bidrag) 51 edits →‎Tommelfingerregler: fjernede afsnit om udtalereglen, da retskrivningsreglerne er gengivet ovenfor. Gå til næste forskel →
Linje 41: ==Tommelfingerregler== Mange folk fylder deres tekster med fejlagtige særskrivninger fordi de ikke ved nok om sprogets grammatiske opbygning. Der findes dog et par enkle tommelfingerregler man kan bruge, hvis man er i tvivl om ~~noget~~hvorvidt ~~skal~~der ~~sær-~~er tale om et eller ~~sammenskrives~~flere ord: ~~:1. Hvis et navn for noget udtales med ét hovedtryk, skal det sammenskrives. Hvis ikke, skal det særskrives:~~ ::''cockerspaniel'' udtales /kókkerspaniel/ med ét hovedtryk, og skal følgelig skrives i ét, mens ''irsk setter'' udtales med to hovedtryk /írsk sétter/, og følgelig skal skrives som to ord.▼ :2. Hvis man har svært ved at høre tryk, kan man sætte udtrykket i [[bestemt form]]. Hvis man naturligt kan bruge foranstillet artikel (''den'', ''det'', ''de''), skal det skrives som to ord, ellers ét:▼ ~~::''den cockerspaniel'' lyder ikke "rigtigt", og følgelig skal ordet skrives i ét, mens ''den irske setter'' går udmærket og altså skal skrives som to ord.~~ ▲:21. ~~Hvis man har svært ved at høre tryk,~~Man kan ~~man~~ sætte udtrykket i [[bestemt form]]. Hvis man naturligt kan bruge foranstillet artikel (''den'', ''det'', ''de''), skal det skrives som to ord, ellers ét: En anden nyttig regel er at sætte ordet i flertal. Hvis begge ord bliver til flertal, skal det skrives som to ord, mens det skal sammenskrives, hvis kun ord nummer 2 bliver til flertal. Eks ''en hunhund'', ''to hunhunde'' eller ''en irsk setter'', ''to irske settere''.▼ ▲::''den cockerspaniel'' ~~udtales~~lyder ~~/kókkerspaniel/~~ikke ~~med ét hovedtryk~~"rigtigt", og følgelig skal ~~følgelig~~ordet skrives i ét, mens ''~~irsk~~den irske setter'' ~~udtales~~går ~~med to hovedtryk /írsk sétter/,~~udmærket og ~~følgelig~~altså skal skrives som to ord. ▲:2. En anden nyttig regel er at sætte ordet i flertal. Hvis begge ord bliver til flertal, skal det skrives som to ord, mens det skal sammenskrives, hvis kun ord nummer 2 bliver til flertal.: ~~Eks ''en hunhund'', ''to hunhunde'' eller ''en irsk setter'', ''to irske settere''.~~ ::''en hunhund'', ''to hunhunde'' eller ''en irsk setter'', ''to irske settere''. ==Særskrivning i ældre tid==

Særskrivning: Forskelle mellem versioner