Esaias Tegnér: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 7:
dog hurtigt klart, at hans evner lå for studierne, og kronefogden sørgede for, at han blev optagen i det hjem, hvor hans ældre broder Lars Gustaf var huslærer, og [[1797]] fulgte han broderen til [[Rämen]], hvor han fandt et udmærket velforsynet [[bibliotek]], som han benyttede til ivrigt studium af [[latin]]ske, [[fransk (sprog)|franske]] og [[græsk (sprog)|græske]] forfattere, særlig Homer.
 
Da broderen fulgte de fire ældste sønner til [[Lund]], tog Esaias midlertidigt ophold hos sin moder, men vendte allerede samme år tilbage, denne gang for selv at undervise de yngste børn, og under dette ophold udvikledes hans poetiske interesse, og hans digteriske anlæg kaldtes frem ved en forelskelse i husets yngste datter, ''Anna Myhrman'', som senere blev hans hustru.
selv at undervise de yngste Børn, og under dette
Ophold udvikledes hans poetiske Interesse,
og hans digteriske Anlæg kaldtes frem ved
en Forelskelse i Husets yngste Datter, Anna
Myhrman, som senere blev hans Hustru.
Myhrman var en ivrig revolutionær, for
hvem [[Bonaparte]] stod som Idealet af en
Humanitets- og Frihedskæmper, og den
vordende Digter delte Myhrmann’s Begejstring; han
Line 20 ⟶ 15:
hvem han apostroferer som Dydens Søn og, i
»Vid tidningen om Bonapartes återkomst från
Egypten«, formaner til at blive sig værdig eller at falde.
at falde.
 
I Lund, hvor han indskreves som Student
Line 45 ⟶ 39:
T. svarede ved Digtet »Eskulap«; men disse
Digte vidner alle mere om hans Forbilleders
Indflydelse, end hvad han selv vil udvikle sig til.
 
til. Fra 1806 stammer ny Paavirkninger; han
har nu stiftet Bekendtskab med Schiller og den
nyere tyske Litteratur, og i Digtet
Line 92 ⟶ 87:
rettet mod den ny Skole, men Planen strandede
paa, at Meningerne i »Härberget« var delte, og
T. kom derfor til at staa alene i sin Strid. Den
 
Den indledtes med »Nyåret 1816« og »Gravdikt över
Elof Tegnér«, med Udfald mod den taagede,
kraftløse romantiske Digtning, og han fortsatte
Line 132 ⟶ 128:
suppleredes med fem Sange til, og som
yderligere forøget til 24 Romancer danner det 1825
udgivne Værk »Frithiofs saga«. I denne
 
I denne moderniserede Omdigtning af en oldnordisk Saga har
T. givet en Skildring af sin egen Tids
Helteideal og Samfundsopfattelse, medens
Line 169 ⟶ 166:
Helteskildringen er her helt trængt tilbage for
den opdigtede, romantiske Kærlighedsskildring.
 
Desuden var han begyndt paa et tredje stort
Digt »Gerda« eller »Helgonbacken«; men han
Line 208 ⟶ 206:
under Opholdet i Växiö, blev ikke saa
mangfoldig eller omfattende, som han havde ventet.
 
Det blev kun ved særlige Lejligheder, at han
frembragte Digte; men disse var ganske vist
Line 233 ⟶ 232:
Johan«, hvori han giver en Karakteristik af den
svenske Nationalkarakter, og hans »Afsked med
min lyra«, forøget Navnkundighed for Forfatteren.
 
Forfatteren. Dog, T. var ikke blot betydelig som
Digter, han var veltalende som ingen af hans
Samtid, og hans Taler, blandt hvilke, foruden
Linje 262:
Litteraturs Ypperste, ligesom den store Rigdom af
Tanker har skaffet ham Ry som Litteraturens
største Aand.

Af T.’s Skrifter er foruden
»Smärre samlade skrifter« (1838) udkommet
følgende Udgaver: »Samlade skrifter«
Line 281 ⟶ 283:
{{salmonsens}}
 
{{FD|1782|1846|Tegner, Esaias 01}}
 
[[Kategori:Digtere fra Sverige]]