Jacques Lacan: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lydhave (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Lydhave (diskussion | bidrag) |
||
Linje 22:
Spejlstadiet handler om formationen af egoet gennem identifikationen med et billede af sig selv.
Spejlstadiet forekommer i alderen 6-18 måneder, når barnet begynder at anerkende sit eget billede inde i spejlet. Der er ikke tale om et fysisk spejl men mere en spejling af sig selv igennem en refleksiv overflade, eksempelvis moderens ansigt. Denne identifikation er altid kædet sammen med en form for nydelse. Når barnet ser sig selv i sit spejlbillede, får det en fornemmelse af helhed, som det ikke har normalt, hvor barnet ikke har fuld kontrol med sig selv, men igennem spejlbilledet ser barnet sig selv om værende hel, fuldkommen. Barnet identificerer sig derfor med spejlbilledet. Spejlstadiet er derfor et prælingvistisk stadium, man ikke vokser ud af. Det bliver ved med at være en del af ens erfaring.
Den imaginære identifikation qua spejlstadiet er identifikationen med et billede af sig selv, hvor man fremstår, som man gerne selv ville være. Man fremstår altså hel fuldkommen og tiltalende over for sig selv. Et eksempel på dette kunne være det, at studiekammerater kan begynde at se deres medstuderende skrive, tale og klæde sig som den lærer, de har som forbillede. Måden vi klæder os på, måden vi taler på, måden vi opfører os på vidner om disse imaginære identifikationer med den Anden.
=== Det symbolske ===
I 1950’erne udvikler Lacan et system, som alt i den menneskelige verden er struktureret igennem. Systemet tager udgangspunkt i strukturalismen og i særdeleshed Saussures strukturelle lingvistik. Hermed ikke sagt, at alt kan reduceres til symboler, men derimod så snart symboler fremkommer, vil alt blive struktureret i overensstemmelse med disse symboler. Han bruger Saussures forestilling om signifié (det betegnende) og signifiant (tegnet), hvor en signifiants signifié altid ville fører over til en anden signifiant. Der er her to vigtige forskelle på Saussure og Lacans forståelse af denne kæde. For det første ser Lacan modsat Saussure signifianten som den overdeterminerende inden for denne struktur, ydermere tilføjer Lacan også idéen om Mestersignifianten, der stopper kæden af signifianter. Man kan med andre ord ikke udlede nogen signifié ud fra en Mestersignifiant. Den er med andre ord en tom signifiant. Det er for Lacan derfor, at denne Mestersignifiant sikrer samfundets konsistens. Betydningsindholdet i denne Mestersginifiant er til syvende og sidst en gåde for samfundets medlemmer, men medlemmerne går hver især ud fra, at den anden ved besked, og det de ved er rigtigt. Lacan mener, at kunne beskrive funktionen af samfundet, og det er også lige præcis derfor, at Lacan mener, at den store Anden ikke findes, men den virker. Mestersignifianten binder med andre ord den symbolske orden sammen.
| |||