Død: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m r2.4.6) (robot Tilføjer: ln:Liwâ
Linje 20:
Den encellede organisme behøver teoretisk set aldrig at dø, mens der er noget, der tyder på, at flercellede organismer for de fleste celletypers vedkommende har "indkodet" et maksimalt antal delinger i deres [[DNA|arveanlæg]]. På den måde er der sat en grænse for deres evne til at forny sig. F.eks. er nervecellerne hos mennesket kun i meget ringe omfang i stand til at dele sig. Det antal hjerneceller man fødes med, og opbygger indtil 21-års-alderen, er det maksimale, og resten af livet formindskes antallet langsomt, men konstant.
 
Alle cellerne i en menneskekrop dør ikke på én gang. Celler, der ikke har så stort et iltforbrug, kan fortsætte deres funktioner flere timer - ja i gunstige betingelser i endog dage eller uger - efter at åndedræt og hjertevirksomhed er ophørt med af fungere. Det gælder bl.a. cellerne i [[øje]]ts [[hornhinde]], i [[Knogle (anatomi)|knoglerne]] og i [[hud]]en. Det sidste medfører, at [[hår]] og [[skæg]] faktisk kan vokse lidt efter dødens indtræden, om end størstedelen af denne effekt opstår ved, at huden falder lidt sammen, hvorfor skægstubbe træder lidt tydeligere frem. Det er ikke ualmindeligt, at et mandligt lig barberes, før de pårørende får det at se. Til slut bukker dog også disse celletyper under, dels på grund af den føromtalt iltmangel, del på grund af de giftige stoffer, der dannes under forrådnelse. *Billedet er stavet forkert. Det er ''Et Skilt'' ikke ''en skilt'' :)
 
== Døden i kulturen ==