Korsfæstelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Om svampen med eddike. |
Nordfra (diskussion | bidrag) Om korsfæstelser ved oprør. |
||
Linje 1:
[[Fil:Cristo_crucificado.jpg|thumb|360px|right|Den nok mest kendte korsfæstelse [[Jesus]] malet af [[Diego Velázquez|Velázquez]]]]
'''Korsfæstelse''' er en [[henrettelse]]smetode, der især er kendt fra [[Romerriget]]. Den anvendtes på [[sørøver]]e, andre forbrydere, på [[Slaveri|slaver]] som [[Spartacus]] og udlændinge; ikke på [[Romersk borger|romerske borgere]]. Selv om mange romere aldrig havde set en korsfæstelse, kendte alle dog til afstraffelsen, der blev anset som så brutal, at [[Cicero]] i ''Pro Rabirio'' omtaler det upassende i at nævne ordet "kors" i dannet samtale. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 176-7), forlaget Hermon, 2010, ISBN 978-82-302-0768-0</ref>
Den dødsdømte (''cruciarius'') blev klædt nøgen og derefter ført til retterstedet. Her blev han først pisket.
Linje 7:
[[Døden]] indtræder som følge af [[ilt]]mangel, eller pga en kombination av blodtab, tørste og [[chok]]. Iltmangel opstår, når personen hænges på korset uden støtte for fødderne eller en blok til at sidde på. Når armene strækkes til siden og opad, bliver brystkassen trukket ind, så lungerne ikke magter at udvide sig. Åndedrættet bliver derved utilstrækkeligt til at udskille [[kulilte]]n. Til sidst indtræder bevidstløshed, og derefter død. Jesu død blev fremskyndet ved at hans ben blev knust, sådan at han hurtigere sank sammen og ikke fik vejret. En [[svamp]] med [[eddike]] blev rakt op til ham som hjælp mod tørsten. For romerne kan det have fortonet sig som en ekstra forhånelse, da en svamp med eddike var det, romerne tørrede sig med nedentil i mangel af [[toiletpapir]]. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne - dagligliv i det romerske imperium'' (s. 116), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4</ref>
Den romerske [[general]] Crassus korsfæstede i 71 f.Kr ca 6.000 [[slaver]], [[Spartacus]] havde samlet til oprør. I [[Palæstina]] blev ca 4.000 oprørere korsfæstede i år 4 f.Kr, da en anden romersk general, Varus, nedkæmpede opstanden i [[Galilæa]]. Dette gentog sig efter de store opør mod romerne i år [[70]] og år [[135]]. En død på korset oplevedes af [[jøder]]ne som en dobbelt skammelig død, for i [[Det gamle testamente]] ([[Femte Mosebog]] 21:23) forbander [[Gud]] den, der dræbes på et træ: "For den, der hænges på en pæl, er under Guds [[forbandelse]]. I må ikke besmitte det land, som Herren jeres Gud har givet jer!" <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=5&nr=21</ref> Desuden var den korsfæstede som regel nøgen. [[Evangelist]]erne siger ikke, at Jesus var nøgen, men henvisningen til [[soldat]]erne, der kastede [[lod]] om hans tøj i [[Lukasevangeliet]] 23:34, kan være en diskret måde at få sagt på, at ikke engang Jesus blev sparet for den [[vanære]]: "''Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig.''" <ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=23</ref>
De korsfæstede blev sjældent gravlagt, men smidt i en bunke, til rovfuglene havde ædt dem. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 177)</ref>
==Henvisninger==
| |||