The Doors: Forskelle mellem versioner

Bandet blev dannet i [[1965]] i [[Los Angeles]], [[Californien]] efter Morrison og Manzarek mødte hinanden på University of California. Efter at have færdiggjort studiet på UCLA, er Jim Morrison besluttet på at tage til New York for at gøre noget ved hanssin interesse for film. Men da Ray Manzarek render på han i sommeren 1965 på stranden i Venice, har han tilsyneladende ændret indstilling. Mødet ender med at Jim synger Ray et par sange, bl.a. ''Moonlight Drive'', hvorefter de beslutter at danne bandet: The Doors. Et navn som lægger sig op ad bogen ''Erkendelsens Døre'',[[The Doors of Perception]], af Aldous Huxley og William Blakes sætning fra ''Ægteskabet Mellem Himmel & Helvede'': "Hvis erkendelsens døre er renset vil alting vise sig som det virkeligt er, uendeligt". Det er herfra Huxley har sin titel til hans førnævnte bog.

Omtrent på samme tidspunkt overværer forsanger Jim Morrison en teaterforestilling, der skulle komme til at ændre både hans og gruppens fremtid. Der er tale om en forestilling på University of Southern California's Bovard Auditorium, hvor teatergruppen [[Living Theatre]] opførte en forestillingen, der tilskyndede tilskuerene til at kaste deres hæmninger tilside tilfordel for at være fri. Forestillingen appellerede til Morrisons søgen efter frihed, og resulterer i første omgang i en studio jam med det resterende af bandet. Optagelserne af denne, ”[[Rock is Dead]]”-session – som i dag findes på The Doors boxset (1997) – skal komme til at lægge kimen til en af de mest kontroversielle episode i Morrison liv, men også en af rockhistoriens mest berygtede og misforståede hændelser. Da bandet nemlig spiller i Miami, Florida, som en del af en af deres længere turnéer, afprøver Jim hanssin fascination på denne udvalgte forsamling i The Dinner Key Auditorium, samtidig med han forsøger at ryste sit image som "The Lizard King" af sig. Dette bliver imidlertig dog ikke til nogen succes, tværtimod. Den ellers så beruserede Morrison (han nåede ikke det rigtig fly til koncertstedet, så ventetiden på det næste blevet brugt på druk) gider ikke at synge, i stedet rapper han el. forsøger sig med henvende sig til publikum med konfrontende udtalelse el. råb, såsom ”YOU'RE ALL A BUNCH OF SLAVES, LET PEOPLE TELL YOU WHAT TO DO!! .... etc. og til sidst, ”... ANYTHING YOU WANT! LET'S DO IT! LET'S DO IT! LET'S DO IT!", hvorefter han skulle have blottet sig. Dette resulterer i en anklage om, at Jim under koncerten angiveligt skulle have blottet sig for den ellers så overfyldte og hede koncertsal (næsten det dobbelte antal billetter var blevet solgt til koncerten!) fører – efter et par dage - til retssag mod ham. Dog kan dette ikke bevises med det offentliggjorte billedmateriale, og heller ikke koncertens lydspor røber noget om dette. Alligevel anholdes Jim Morrison et par dage senere og dømmes pga. "indecent exposure" og "public profanity". Pga. denne koncerts udfald blev bandet afvist på koncertsteder landet over. Resultatet bliver, udover en retsag og en dom, at de 19 byer på resten turnéen aflyser forestillingerne. De får i april dog spilletid på tv-kanalen PBS i New York, hvor de bl.a. spiller numre fra det nye album 'The Soft Parade'; showet vises en måned senere.

I slutningen af året optager Jim Morrison for anden gang noget af hanssin poesi; det sker på hans fødselsdag d. 8/ 12- 1970, hvor han fylder 27. I samme måned går bandet også i studioet på ny, hvor de pågynder deres indspilning af L.A. Woman, som varer frem til januar 1971.