Social arv: Forskelle mellem versioner

'''Social arv''' er et begreb, der bygger på en [[hypotese]] om, at et [[menneske]] overtager [[viden]], [[mening|holdningholdninger]]er og personlighedstræk fra [[forældre]]ne gennem [[opvækst]]en. I denne brede betydning svarer social arv stort set til det indhold, der lægges i begrebet [[socialisering]], når synsvinklen er socialisering i [[Familie (menneske)|familiefamilien]]n. [[Pierre Bourdieu]]s begreb [[habitus]] anerkender på den ene side eksistensen af social arv, men fremhæver på den anden side også, at det under givne vilkår er muligt at bryde den sociale arv. I [[Danmark]] anvendes ofte udtrykket [[mønsterbryder]] om personer, der bryder den sociale arv.

Den psykologiske definition på begrebet er "Overførsel af sociale problemer fra forældre til børn." <ref>Oprindelig udviklet af svenskeren Gustav Jonsson, jf. Ejrnæs (2005)</ref> Forskningen har senere påvist, at der er tale om arv af risikofaktorer, dvs. en statistisk [[signifikans|signifikant]] højere andel af personer i risikogrupper (alkoholmisbrug, narkotikamisbrug m.v.), hvis forældre har været ude i samme type misbrug. Forskellene blandt risikogrupperne og den øvrige befolkning er imidlertid ikke så store, at det er rimeligt at tale om et arveligt mønster.<ref name="ejrnaes 2005"> Ejrnæs (2005)</ref> En anden kritik fremhæver, at det ikke kun er ''negative'' faktorer, der videreføres fra generation til generation; også ''fravær af problemer'' videreføres fra forældre til børn for de mere begunstigede dele af befolkningen.<ref name=autogeneret1>Ekspertgruppen (1999)</ref>

Den sociologiske definition betragter ”den sociale arv” som et udtryk for miljøets betydning for børns udvikling. En belastet social, helbredsmæssig og boligmæssig opvækst er en væsentlig del af årsagsforklaringerne på sygdom, [[arbejdsløshed]], [[kriminalitet]] og fattigdom senere i livet.<ref>Ekspertgruppen (1999)<name=autogeneret1 /ref>

Begrebet "habitus" er her udgangspunktet for forståelsen af "social arv". I forlængelse heraf har Erik Jørgen Hansen, forskningsleder på SFI, foretaget undersøgelser med udgangspunkt i den sociologiske fortolkning. Han understreger, at den kulturelle kapital sikrer opretholdelsen af magtfordelingen i samfundet. Gennem ophobningen af viden hos en lille samfundsklasse sikres den sociale ulighed. Denne tolkning af social arv betegens også som [[chanceulighed]]. Denne type ulighed er ikke altafgørende for livsforløbet, men betegener en sandsynlighed for ulighed med hensyn til fordelingen af uddannelsesressourcer og socioøkonomisk position. <ref name="ejrnaes 2005"/>

== Noter ==

* Ejrnæs, Morten og Gabrielsen (2005): Social opdrift - Social arv, Kbh.

* Ekspertgruppen om social arv (1999): Social arv- en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden, Socialforskningsinstituttet 1999.

* [[chanceulighed]]

== Eksterne links ==

* Morten Ejrnæs: [http://www.socialpedagogik.dk/pdf/paed-forsk-og-diskursen_om_social_arv.pdf Pædagoger, forskere og diskursen om social arv]