Kors: Forskelle mellem versioner

To begivenheder siges at have gjort korset til de kristnes vigtigste symbol. Ifølge kirkehistorikeren [[Eusebius]] fik den [[romerriget|romerske]] [[kejser]] [[Konstantin den Store]] forud for den vigtige sejr ved den milviske bro ([[312]]) en vision af et brændende kors og påskriften: ''In hoc signo vinces'' (= ved dette tegn skal du sejre). I [[326]] foretog Konstantins mor, dronningkejserinde Helena, en [[pilgrimsrejse]] til [[Palæstina]], hvor hun ifølge legenden fandt de tre kors ved [[Golgata]]. Hun skal ved den anledning have kunnet udpege, hvilket kors der var [[Jesus|Jesu]] (og ikke røvernes) kors, fordi et lig blev genopvakt, da det kom i kontakt med korset. Som konsekvens heraf blev korsfæstelsen afskaffet som [[dødsstraf]] og i stedet ophøjet til symbol for kristendommen. Ingen samtidige beretninger kender dog noget til, at Helena var indblandet i opdagelsen af trævirketkorset. Den lokale [[ærkebiskop]], der også hed Eusebius, var ikke overbevist om korsets ægthed; men Jerusalems kristne talte varmt om det og sendte dele af [[relikvie]]t til [[kirke]]r rundt om. Tyve år efter Helenas besøg udtalte [[patriark]]en [[Kyrillos af Jerusalem]], at "korsets træ" nu var blevet "sendt rundt om til hele verden". I modsætning til Eusebius gik Kyrillos god for at trævirkettræværket stammede fra Jesu kors, <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 195)</ref> men han [[propaganda|propaganderede]] til sin død i år [[386]] meget ivrigt for at gøre [[Jerusalem]] kendt som "en hellig by". Han henviste i sine ''Katekeser'' fem gange til det "sande kors", skænket til "de trofaste, sådan at det kunne fylde hele verden": Ligesom apostlene havde bragt budskabet om korset ud til verden i det første århundrede, skulle vigtige gæster nu få lov til at forlade Jerusalem medbringende nogle af korsets fysiske rester. Kyrillos forsikrede sig om, at de blev udstillet hver [[langfredag]], så de troende kunne ære og kysse dem; men han holdt også øje med det hellige trævirkeudstillingen, da en pilgrim tidligere havde "bidt enet bidstykke af det hellige trævirketræværk og stjålet det", fortæller han. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 198)</ref>