Arvefølge: Forskelle mellem versioner

En '''arvefølge''' er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper [[arv]]er efter en afdød. Når det, der skal arves, er en herskertitel eller lignende, taler man om en '''tronfølge''', eksempelvis [[den danske tronfølge]].

 

[[Fil:Crownprincess victoria of sweden 2006 june 18 gotatunneln.jpg|thumb|120px|En lovændring i 1980 forfremmede [[Kronprinsesse Victoria|Victoria]] til svensk tronarving]]

Tronfølgereglerne var oprindelig blot en konsekvens af de almindeligt gældende arveregler, sådan at fyrstens gods blev delt mellem arvingerne. Den [[saliske lov]] i den tidlige middelalder indførte at den ældste søn skulle arve alt, så deling kunne undgås ([[førstefødselsret]] eller ''primogenitur''). Princippet var endnu ikke indført i [[Frankerriget]], da [[Karl den Store]]s søn, [[Ludvig den Fromme]], døde i 841, så det mægtige rige blev [[Traktaten i Verdun|delt]] mellem de tre sønner. I nordisk/germansk ret havde kvinderne flere rettigheder, så her tog det længere tid før den saliske lov slog igennem i tronfølgen. Flere lande, herunder Danmark, havde faktisk begrænset kvindelig tronfølge indtil 1800-tallet, hvor de af forskellige grunde indførte den saliske lov, der kun tillod mænd på tronen. I den [[feudalisme|feudale]] tid blev reglerne oftest reguleret af fyrstehusene selv i deres [[huslov]]e, men i nyere tid er tendensen at landenes folkevalgte parlamenter bestemmer over tronfølgen.

 

I [[Storbritannien|Storbritannien (UK)]], [[Spanien]] og [[Monaco]] kan døtre arve tronen, men søn går forud for datter. Det samme gælder de fleste baron- og [[lord]]titler i Storbritannien. Reglen har gjort [[Dronning Victoria|Victoria]] og [[Elizabeth 2.]] til regerende dronninger af Storbritannien, [[Wilhelmina 1. af Nederlandene|Wilhelmina]], [[Juliana 1. af Nederlandene|Juliana]] og [[Beatrix af Nederlandene]].

 

(Også kaldet absolut, lige eller lineært primogenitur). I [[Sverige]] (fra 1980), [[Nederlandene]] (1983), [[Den norske tronfølge|Norge]] (1990), [[Belgien]] (1991) og [[Danmark]] (2009) arver den ældste tronen uanset køn. Sverige og Norge havde aldrig haft den tidligere danske regel om, at søn går forud for datter, men overgik direkte fra rent mandlig arvefølge til fuld ligestilling. Det blev ikke praktiseret af noget land før 1980.<ref name=prim>[[Primogenitur]]</ref> Den britiske regering bekendtgjorde i april 2008 at den ville indføre ligestilling i arvefølgen og afskaffe forbuddet mod [[katolsk|katolikker]] på tronen, men forslaget blev trukket tilbage efter en uge, fordi det ville kræve komplicerede følgelove og godkendelse fra alle medlemslande i [[Commonwealth of Nations|Commonwealth]].<ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/theroyalfamily/1905565/U-turn-on-royal-succession-law-change.html U-turn on royal succession law change], telegraph.co.uk, 28. april 2008</ref> En historiker gjorde opmærksom på at hvis samme lovændring havde været indført tidligere, ville Kejser [[Wilhelm 2. af Tyskland]] være blevet udråbt til britisk konge i 1901.<ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/theroyalfamily/5062198/Succession-law-change-would-have-made-Kaiser-Wilhelm-King-of-England.html Succession law change would have made Kaiser Wilhelm King of England], telegraph.co.uk, 27. marts 2008</ref>

 

(Også kaldet semi-salisk lov). I [[Luxembourg]] kan kvinder arve som sidste udvej, men mandlige linjer går forud for kvindelige. Det er omtrent samme regel som i i Danmark under [[Kongeloven]], i det tidligere [[russiske kejserrige]] og i [[pragmatiske Sanktion af 1713|Østrig-Ungarn]]. [[Maria Theresia af Østrig]] og [[Katharina den Store]] af Rusland m.fl. sad på tronen som følge af denne regel.

 

(Også kaldet [[salisk lov]]). I [[Liechtenstein]] kan kun mænd arve tronen, gennem mandlige linjer. Dette var tidligere den almindelige regel i Tyskland, Frankrig og Centraleuropa og gælder stadig i de tyske fyrstehuse samt for for visse adelige titler i Storbritannien.

 

 

{{Reflist}}

 

[[Kategori:Tronfølgeordninger]]

[[Kategori:Monarki]]

 

[[bg:Престолонаследник]]