Folkebog: Forskelle mellem versioner

En '''folkebog''' er et gammelt udtryk om en bog, især afmed romantisk eller skæmtende indhold, der havde vundet udbredelse i de ellers ikke læsende dele af befolkningen,. idet deDe aftryktesudkom mangfoldige gange i billige småhæfter. De fleste af dissedem udgivelser varblev slidt op i de læsendes hænder, således atog for mange folkebøgers vedkommende kan det første udgivelsesår vanskeligt kan oplyses. Og "trykt i dette år" er ikke til meget hjælp.

Folkebøger er kun i de færreste tilfælde skrevet med det formål at være læsning for menigmand. Det er en ældre tids litteraturværker, der fra de dannede synker ned til de ringere stillede; særlig har [[middelalderen]]s eventyrlige heltedigtning sammen med dens indvandrede grupper og østerlandske romaner udgjort hovedmassen af folkebøger ned til slutningen af [[1800-tallet]].

Bøgerne med kvindelig hovedperson og af mere erotisk art tilhører især det 17. århundrede: ''Den skønne Magellone'' ([[1690]]), ''Den taalmodige Helena'' ([[1677]]), ''Euriolus og Lucretia'' ([[1668]]). Fra [[latin]] oversatte og behandlede et par boglærde mænd de klassiske emner i middelalderlig behandling: ''Alexander Magnus'' ([[1623]]) og ''Den trojanske Krig'' ([[1630]]); de mere for almuen skrivende lærde gengav belærende digterværker som ''Syv vise Mestere'' ([[1602]]). Alle disse bøger var dog ikke sletment og retsom almuelæsning; de læstes lige fra adelen og nedefter. Hele den litteratur, som Danmark kun så sparsomt havde tilegnet sig i middelalderen, blevindhentede ved bogtrykningens hjælp erhvervet. Danmark oplevede nu et stykke forsømt middelaldermiddelalderlitteraturen: det fantastisk-broget-barbariske. Og i nøje tilslutning dertil en tilegnelse af samtidens tyske åndsliv: ''Dr. Faust'' ([[1588]]) og ''[[Till Uglspil|Uglspil]]'' (før [[1571]]).

Aarh.'', udgivet af filologen J.P. Jacobsen og R. Paulli</ref>.