Folkebog: Forskelle mellem versioner

 

Folkebøger er kun i de færreste tilfælde skrevet for menigmand. Det er en ældre tids litteraturværker, der fra de dannede synker ned til de ringere stillede; særlig har [[middelalderen]]s eventyrlige heltedigtning og østerlandske romaner udgjort hovedmassen af folkebøger ned til slutningen af [[1800-tallet]].

=== De tidligste folkebøger ===

I [[Danmark]] begyndte det med, at en stor del af middelalderens sparsomme forråd af dansk underholdende læsning udgaves af [[Gotfred af Ghemen]]: ''Kejser Karl Magnus' Krønike'' ([[1501]]), ''Flores og Blanzeflor'' ([[1509]]), ''Lucidarius'' ([[1510]]), ''Jesu Barndoms Historie'' ([[1508]]), der alle (og især den første) opnåede folkets yndest. De fulgtes af novellen om Griseldis ([[1528]]) og af ''Dværgekongen Laurin'' ([[1689]]).

 

Men en endnu større rolle kom oversættelsen af de ældre fremmede litteraturværker til at spille i den følgende del af det [[16. århundrede]]. [[Christiern Pedersen]] gik i spidsen med ''Olger Danskes Krønike'' ([[1534]]), oversat efter en [[Frankrig|fransk]] [[roman]] og opfattet som et danmarkshistorisk skrift. Den øvrige romantiske litteratur fra [[Frankrig]] og [[Italien]] nåede Danmark med [[Tyskland|tysk]] som mellemled: ''Kejser Octavianus'' ([[1597]]), ''Vigolejs med Guldhjulet'' ([[17. århundrede]]) og ''Tristan og Isolde'' ([[1592]]), samt de mere eventyragtige: ''Persenober'' ([[1560]]) og ''Melusina'' ([[1613]]).

=== Det 17. århundrede ===

Bøgerne med kvindelig hovedperson og af mere erotisk art tilhører især det 17. århundrede: ''Den skønne Magellone'' ([[1690]]), ''Den taalmodige Helena'' ([[1677]]), ''Euriolus og Lucretia'' ([[1668]]). Fra [[latin]] oversatte og behandlede et par boglærde mænd de klassiske emner i middelalderlig behandling: ''Alexander Magnus'' ([[1623]]) og ''Den trojanske Krig'' ([[1630]]); de mere for almuen skrivende lærde gengav belærende digterværker som ''Syv vise Mestere'' ([[1602]]). Alle disse bøger var ikke ment som almuelæsning; de læstes lige fra adelen og nedefter. Danmark indhentede ved bogtrykningens hjælp middelalderlitteraturen: det fantastisk-broget-barbariske. Og i nøje tilslutning dertil en tilegnelse af samtidens tyske åndsliv: ''Dr. Faust'' ([[1588]]) og ''[[Till Uglspil|Uglspil]]'' (før [[1571]]).

 

I optagelsen af middelalderlig litteratur kan skelnes et par udviklingstrin: først en forkærlighed for ridderdåden i kejser Kaii’s og Olger Danske’s krøniker; senere interessen for