Versionen fra 1. maj 2011, 17:52 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. maj 2011, 17:57 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits indsat intern henvisning Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Billede:Dolmen Bornholm.jpg\|thumb\|Dysse på Bornholm]] '''Dysse''' (af islandsk ''dys'', en gravhøj) betegner ~~arkæologisk~~[[arkæologi]]sk en klasse af yngre stenalders »megalitiske« gravmæler af store sten. I ældre tid anvendtes ordet dysse stundom om alle stenalderens store stengrave, navnlig også om [[jættestue]]r. Nutildags forstås ved dysse alene et mindesmærke, hvis hoveddel er et ikke jorddækket, større eller mindre kammer af svære sten (kaldet bæresten), på hvilke en enkelt stor sten (kaldet overligger), sjældnere to, alderens store gravanlæg. Byggeriet af dysserne begyndte i [[bondestenalder]]en omkring 3500 f.Kr., og i de følgende århundreder byggedes i tusindvis af dysser i Danmark. Omkring 3200 f.Kr. videreudvikledes dysserne, og blev til egentlige [[jættestue]]r. Linje 19: == Udbredelse == Runddyssen er den oprindeligste og ældste form og findes ikke blot i Norden, men også i det nordlige og vestlige Mellemeuropa. I noget skiftende typer findes dyssekamre ned gennem [[Holland]], [[Belgien]] og [[Frankrig]] og ligeledes i [[England]] og påi [[Irland]] (''Dolmen'', ''Cromlech''); fremdeles på [[Den pyrenæiske Halvø]] (i [[Portugal]]: Anta), og de kan følges gennem [[Nordafrika]], som også i det nordlige [[Balkan]], nord om [[Sortehavet]], gennem [[Syrien]] og [[Lilleasien]] til [[Indien]] og endda helt til [[Japan]] (hvor de dog tilhører en langt senere Tid). De skifter med klippegrave og giver antagelig udtryk for de samme ideer som disse. I Norden findes de i Danmark og det sydlige Sverige. Langdysser er den særlig nordiske udformning. Inden for Danmark findes dysser på øerne (på Sjælland er antallet opgjort til ca. 3.400, hvoraf dog mange forstyrrede eller helt ødelagte; meget smukke og regelmæssige anlæg på Møn, som fx. »Grønjægers Høj«, Fanefjord Sogn, og på Lolland) samt i dele af Jylland: Øst- og Nordjylland, Vendsyssel (ikke mange), Hanherrederne og Thy (få), mindre grupper i Sydjylland, men få mod vest; de fortsættes i Sønderjylland, hvor mange kendes i øst, ret få i vest. Midtjylland modtog i det væsentlige senere bebyggelse, og den almindelige og samtidige gravform, enkeltgraven, betegner antagelig et senere befolkningsindskud.

Dysse: Forskelle mellem versioner