Forskel mellem versioner af "Boplads"

42 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
småret
(→‎Litteratur: indsat litteratur)
(småret)
== Jægerstenalderbopladser ==
 
''Tundrajægernes'' bopladser lå på steder velegnede for jagt, som regel i randen af en tunneldal eller lignende, som rensdyrene anvendte under deres vandringer og med gode udsigtsmuligheder og muligheder for at komme på skudhold af dyrene<ref>Jensen (1988), s.36</ref>.
 
''Skovjægerne'' lagde derimod deres bopladser på beskyttede steder som sandede næs ud mod søer (således [[Bromme]]). Disse var sæsonbopladser beregnet for årstidens jagt og fiskeri, hvorefter man søgte andre steder hen. Nogle var værstedsbopladser; her skete tilvirkningen af våben og redskaber. Andre var opholdsbopladser velbeliggende for jagtekspeditioner<ref>Jensen (1988), s. 39-44, 49</ref>. Mange var indlandsbopladser beliggende ved søer eller større vandløb<ref>Jensen (1988), s. 52</ref>. Fra en del skovjægerbopladser kendes fund af rektangulære hytter, 6-7 m lange og 4-5 m brede. Indgangen lå i gavlen ud mod søen. Inde i hytterne var et bålsted omkring 1 m i tværmål. Hytterne blev bygget af birk, fyr og hassel<ref>Jensen (1988), s. 52f</ref>.
 
''Kystjægerne'' lagde deres sæsonbopladser ved kysterne på steder, der gav lige mulighed for havjagt, indsamling af [[østers]] og [[blåmusling]]er samt [[fiskeri]] på den ene side, skovjagt og indsamling af bær og nødder på den anden. Karakteristiske er de store skaldynger, [[køkkenmødding]]er, som disse bopladser efterlod<ref>Jensen (1988), s. 68-75</ref>.
 
Også de tidlige ''bondebebyggelser'' havde midlertidighedens præg: landsbyerne blev anlagt som rydninger i skovene, jorden blev opdyrket i nogle få år ved [[svedjebrug]] og efter udpining atter opgivet<ref>Jensen (1988), s. 113ff</ref>.
 
== Litteratur ==
93.383

redigeringer