Alfred Wassard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ny artikel |
|||
Linje 11:
I 1962 blev han borgmester for [[Københavns Magistrat]]s 4. afdeling, dvs. byplanborgmester, hvilket han var frem til [[1978]]. Samme år, som han blev borgmester, forlod han derfor Borgerrepræsentationen. Alfred Wassard prægede derfor byplanlægningen i hovedstaden det meste to årtier, hvor det ene årti var præget af vækst og det andet af stagnation. En af Wassards første beslutninger, støttet af det socialdemokratiske flertal i bystyret, var at forvandle [[Strøget]] til [[gågade]] den 17. november 1962.<ref>[http://www.b.dk/danmark/da-fodfolket-indtog-midtbyen Charlotte Welin, "Da fodfolket indtog midtbyen"], ''[[Berlingske.dk]]'', 17. oktober 2003.</ref>
I et tilbageblik i sin erindringsbog skriver Wassard: ''"Først efter at [[Ingvard Dahl]] i 1962 var blevet efterfulgt af [[Willy Brauer]] som [[sporvej]]sborgmester, fik vi i godt samarbejde med [[Urban Hansen]] som overborgmester gang i afskaffelsen af sporvognene."'' Han kalder han sig selv for ''"
I [[1968]] satte Wassard planlægningen i højsædet, idet han oprettede Generalplandirektoratet og ansatte [[Kai Lemberg]] som leder af dette. Lemberg skriver selv om denne politiske periode, at ''"Efterhånden tegnede der sig en konflikt mellem vækst- og nybyggeri-interesser, stærkest repræsenteret af [[Socialdemokratiet]], der ønskede [[sanering]], nye boliger og fuld beskæftigelse, og [[Bygningsbevaring|bevaringsinteresser]] hos de konservative: borgmester [[Lauritz Estrup|Laurits Estrup]] [sic] og hans senere efterfølger Alfred Wassard."''<ref>[[Kai Lemberg]], ''Alli'vel så elsker vi byen: København og regionen gennem 100 år'', København: Arkitektens Forlag 1985, s. 74. ISBN 87-7407-070-3</ref> Konflikten stak dog ikke dybere, end at den socialdemokratiske overborgmester Urban Hansen og Alfred Wassard kom til at stå for et langt samarbejde og by- og boligpolitikken. Begge tiltrådte samme år.'<ref>[[Kai Lemberg]], ''Alli'vel så elsker vi byen: København og regionen gennem 100 år'', København: Arkitektens Forlag 1985, s. 100. ISBN 87-7407-070-3</ref>
|