Vidkun Quisling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 24:
 
== Baggrund ==
Han var søn af [[præst]] og [[genealog]] [[Jon Lauritz Qvisling]] (1844- 1930), der studerede i tolv år før han tog sin embedseksamen, og var stærkt optaget af overnaturlige fænomener. Moren, [[Anna Caroline Bang]], var femten år yngre end sin mand. Hun kedede sig over hans intellektuelle interesser, og forholdet dem imellem var køligt. Begge forældre tilhørte nogle af de ældste og mest ansete familier i [[Telemark]]. Slægten Quisling kom til Norge med den danske præst Lauritz Ibsøn Quislinus i [[1665]]. Navnet Quisling stammer fra Kvislemark ved [[Slagelse]]; ''kvissel'' er ældre dansk for "kløftet gren". Quisling havde tre søskende: Jørgen, Arne og Esther.
 
Faren udgav i [[1897]] detaljerede skildringer af [[engle]]s tilværelse og natur i den mærkelige afhandling ''Om aanderne eller englene''. I [[1916]] udgav broren Jørgen, der var [[læge]], ''Sexualstudier'', hvori han behandlede emnet mænd, kvinder, [[dans]] og [[forlovelse]]. I [[1931]] udgav han ''Det antropokosmiske system'' på 1.228 sider. Om det skrev [[psykiater]] [[Gabriel Langfeldt]], at han ikke havde "set lignende eksempel på ordnydannelse og begrebsforvirring" andet end hos patienter med [[schizofreni]]. Quisling selv fremviste den samme verdensfjernhed, da han i [[1929]] udgav brochuren ''Om at beboede verdener findes også udenom jorden, og betydningen deraf for vor livsanskuelse''. Hans bevis for at der findes liv på andre [[planet]]er lød: "[[Univers]]et er utænkeligt uden væsner som er sig sin eksistens og sit virke bevidst." Han konkluderede: "Således bliver det muligt at skabe en enhedsforklaring af tilværelsen, bygget på videnskab og erfaring, der tilfredsstiller den menneskelige tankes krav: UNIVERSISMEN, DEN NYE VERDENSRELIGION." Sin [[filosofi]] beskrev han som "radikal og revolutionær", men også "konservativ" og påstod, at han som den første havde fundet løsningen på tilværelsens problemer. Gabriel Langfeldt beskrev ham i 1969 i ''Gåden Vidkun Quisling'' som religionsstifter: "Jeg kender ikke noget andet billede som kommer nærmere op til det klassiske billede af en [[paranoid]] stormandsgalskab." <ref>Nils Retterstøl: ''Store tanker, urolige sinn'' (s. 114-15), forlaget Damm, Oslo 2004, ISBN 82-496-0562-4</ref>